The AppStore badge

Kan kapital og kreativ klasse genskabe B93?

9. jan.53:27

playIcon

Beskrivelse

Den stolte traditionsklub B93 er kommet til penge. Men kan man bevare benene på
græstæppet, eller bliver klubbens værdier nu skyllet ud med pengestrømmene på det historiske Østerbro Stadion?
Vi taler med mændene bag pengene. Først reklamemanden Daniel Rørbæk, der i sommer lagde sparekroner i klubben sammen med Pilou Asbæk, Anders Lindegaard og en række forretningsfolk. Dernæst taler vi med direktøren i H5 Capital, som senest har smidt masser af millioner i B93. For hvad vil et kollektiv fra københavns kreative klasse egentlig i en 2. divisionsklub? Og ja, hvad vil et investeringsfirma egentlig i en 2. divisionsklub?

Vi spørger også bestyrelsesformand i klubben, Lars Lüthjohan Jensen, om, hvad planen med det hele er. Men allerførst skal vi naturligvis undersøge, hvilke værdier der traditionelt har domineret klubben. Det skal klublegende og klubhistoriker i B93, Palle “Banks” Jørgensen, og den trofaste fan, Anton Rothstein, gøre os klogere på.

Det Kritiske Fodboldmagasin har Lasse Yde Hegnet og Jeppe Højberg Sørensen som værter. De dykker hver uge ned i fodboldens dynamikker og taler med, ikke om, fodboldens aktører.

Detaljer

9. jan.53:27af 24syv