LGBT+: Tonen på arbejdspladsen ER det største problem
20. jan. - 53:59
Beskrivelse
En ny analyse fra Boston Consulting Group og LGBT+ Danmark viser, at 8 ud af 10 LGBT+ personer har været udsat for diskriminerende adfærd på arbejdspladsen. For rigtig mange i en sådan grad, at det har påvirket deres trivsel. Den største udfordring kan findes i kantinen og ved kaffemaskinen, lyder den slående konklusion. Men hvordan får vi helt konkret bugt med det problem? Ligestillingsordfører, Rosa Eriksen fra Moderaterne, og Martin Reichhardt, konsulent og projektleder fra BCG, har måske en løsning eller to.
Tal fra en ny Kraka-analyse viser, at mandlige iværksættere har markant lettere adgang til kapital end kvindelige iværksættere. Bag cirka hver fjerde nystiftede virksomhed står nemlig en kvinde. Er iværksætteri bare en Man’s Man’s World? Debat mellem iværksætterordfører, Per Husted (S), Marie Lommer Bagger, direktør i Measurelet og direktør for interesseorganisationen Kvindeøkonomien, Natalia Rogaczewska.
Værter: Christian Marcussen og Filiz Yasar