Ledige stillinger

Vi søger løbende nye medarbejdere til vores team, så hold dig ajour med de opslåede stillinger. Har du lyst til at sende os en uopfordret ansøgning, så send den endelig afsted til christian@24syv.dk 

Med direkte reference til vores CTO har du muligheden for at have den afgørende rolle som vores User Experience Designer på en ambitiøs vækstrejse sammen med et dedikeret team hos nyhedsappen 24syv.

Hvem er vi?

Vi er en high-tech lyd-app med troværdig og relevant kuratering af dine nyheder og aktuelle podcast. Vi vil bidrage til oplyste verdensborgere. Vi har en ambition om, at det skal være lige så let at lytte til nyheder og aktuelt indhold, som det er at lytte til musik på Spotify. Den rejse, som musik har været på, fra albumsalg til Spotify, og som film og TV har været på fra flow-TV til Netflix, det er den samme rejse, som vi gerne vil lave for radio og podcast.

På den rejse mangler vi en, der er ansvarlig for at optimere og vedligeholde vores brugerrejse for at skabe den bedste brugeroplevelse.

UX-ledelse og design:

Som UX Designer bidrager du til at vi opretholder UX-standarder. Du vil fungere som en fortaler for brugeren og dens oplevelser i appen. For at være i stand til det, vil du have ansvaret for at:

  • Få ideer til koncepter i form af user flows, sitemaps, wireframes og prototyper

    interviews)

  • Udforme brugerundersøgelse/evaluering (UX best practice analyse, adfærdsdata,

  • Analysere på implementeringer og deres effekt

Du vil arbejde tæt sammen med det resterende team for at opretholde fremdrift og brugerfokus i udviklingsprocesser, så vi kan skabe den bedste og mest intuitive nyhedsoplevelse, der sørger for, at brugerne bliver hos os.

Vi søger:

En analytisk og ambitiøs UX Designer der er i stand til at forstå og løse brugerens behov. Erfaring med UX-udviklingsprocesser er nødvendigt. Derudover

  • Erfaring med wireframes og brugerrejser i apps. Herunder også interaktive og responsive prototyper

  • Kendskab til brugergrænseflader og interaktionsdesign på apps

  • Erfaring med at udføre brugerundersøgelser med alt fra interviewguide til dataanalyse af implementeringer.

Vigtigst er, at du er en problemknuser med fokus på detaljer.

Fik vi din opmærksomhed?

Hvis du vil med på vores mission om at gøre det nemt at få nyheder, og du passer til ovenstående beskrivelse, så send din ansøgning til denise@24syv.dk og fortæl os, hvorfor du er den rette. Vedhæft også CV og eksempler på tidligere designs du har lavet.

Vi lukker ansøgningen, når vi har fundet den rette, så tøv ikke med at ansøge.