Hvornår har du sidst læst en privatlivspolitik til en app, du bruger? Og taget stilling til hvilke 3. parts cookies, du giver lov til at tappe informationer om dig gennem appen? Umiddelbart er det svært at forestille sig, at det skulle være et problem. Men sidste år begyndte amerikanere at slette deres cyklusapps, fordi de var bekymrede for, om informationer om deres cyklus og eventuelle graviditeter, ville ende som beviser mod dem. Den amerikanske højesteret omstødte nemlig i juni 2022 abortlovgivningen, så det nu er op til den enkelte stat at lovgive om abort. Pludselig frygtede brugere, at de data om deres kroppe, de frivilligt har givet til forskellige apps, kunne bruges imod dem. Endnu har selve cyklusapps ikke sladret. Men der har været en sag, hvor en messengersamtale om medicinsk abort har været brugt i sagen mod en 17 årig pige. Som Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet, fortæller, så er de apps, vi bruger, ofte sat sammen, så der et eller andet sted siver data ud, der er med til at danne en digital tvilling af dig, der sladrer om din færden både online og i den fysiske verden. Hvad er worst case scenariet for hvad ens data kan gøre? Og hvad kan du - og Datatilsynet, hvor Allan Frank arbejder - gøre for at sikre at data ikke spænder ben for vores frihed?

Tør du stole på din menstruations-app?

Hvad foregår der i OpenAI? Hvem er Sam Altman? Hvorfor går tech-verdenen amok over at han er blevet fyret? Er det forhistorien til en ny ‘The Social Network’ vi er vidne til lige nu - og hvorfor skal du bekymre dig om det? Der har tilsyneladende udspillet sig en magtkamp i den fremadstormende virksomhed OpenAI, som står bag ChatGPT. På bare fem dage nåede de at fyre deres ellers anerkendte CEO, Sam Altman, for derefter at vende om og ansætte ham igen, da størstedelen af OpenAI’s medarbejdere krævede ham tilbage. Men hvem er de gode og hvem er de onde i den her sag? Det får vi dataetisk rådgiver, Pernille Tranberg, til at give sit bud på, når hun fortæller om kampen mellem profit og sikker kunstig intelligens i OpenAI. Efterfølgende skal vi tilbage til Danmark, hvor endnu et ransomwareangreb har lækket næsten 100.000 danskeres CPR-numre, og andre personfølsomme oplysninger på nettet. Denne gang er det ejendomsmæglerkæden EDC, hvis kundekartotek er blevet hacket af den russiske hackergruppe Black Basta. Nanna Schmidt Nordestgaard ringer til IT-sikkerhedspecialist ved Datatilsynet, Allan Frank, for at høre hvor alvorlige konsekvenser, de her store ransomwareangreb kan have for de almindelige mennesker, der får lækket deres oplysninger. Gæster: Pernille Tranberg Allan Frank Josefine Schlie

Drama i OpenAI + hvorfor er min ejendomsmægler blevet hacket?

Bør jeg dele krigens forfærdelige nyheder eller lade være? Siden den 7. oktober i år har krigen mellem Israel og Hamas udspillet sig i Gaza, men krigen er samtidig også allestedsnærværende på de sociale medier, i en sådan grad at det bliver kaldet for en informationskrig. Der strømmer både indhold ud fra officielle kanaler og proxyprofiler på diverse sociale medier - fælles for begge sider er at de ser en mulighed for at bruge sociale medier til at styre krigens narrativ. Men hvordan navigerer man i alt det indhold man støder på som helt almindelige bruger? Hvordan ved man hvad man kan stole på, og gør det mere skade end gavn at videredele det man ser? For mennesker verden over bruger nemlig også deres personlige profiler til at skabe opmærksomhed omkring hvad der foregår i Gaza. Det har Nanna Schmidt Nordestgaard snakket med Emmy om, som selv deler aktivistisk indhold på sin Instagram. Og så er Nathalie Damgaard Frisch fra faktatjekmediet TjekDet igen inviteret i studiet for at fortælle om sit arbejde med at faktatjekke nogle af de historier, billeder og videoer vi ser fra krigen i Gaza. Til sidst fortæller ekspert i digital kultur, Katrine Pedersen, hvordan algoritmerne er med til styre hvilke historier fra krigen vi får i vores feed. Redaktion: Josefine Schlie Nanna Schmidt Nordestgaard

Er jeg en soldat i informationskrigen?

Er det penge ud af vinduet eller en god investering i dit privatliv at betale sig fra målrettede reklamer på Facebook og Instagram? Tech-journalist Anton Gade-Nielsen giver et overblik over den nye betalingsmodel på Facebook og Instagram. Og så taler vi om Elon Musk, der på den ene side siger Elon Musk, at AI er en eksistentiel trussel mod mennesket. På den anden side har hans AI-virksomhed X.ai netop lanceret chatbotten Grok, der ligesom chatGPT besvarer dine spørgsmål, men kan gøre det "rebelsk og humoristisk". Hvordan hænger en rebelsk bot sammen med en bekymring over kræfterne i de kunstige intelligenser? Og hvilke risici er der i det hele taget med kunstig intelligens, når det bliver mere og mere udbredt og personaliseret? Og apropos Facebook, så taler universitetspraktikant med journalist Nathalie Damgaard Frisch fra faktatjekmediet Tjek Det, om et kædebrev, der har floreret på Facebook. Kan det passe, at Facebook ændrer betingelserne for brugen af de billeder, man uploader - og at man kan beskytte sig ved hjælp af en statusopdatering? GÆSTER: Anton Gade-Nielsen, tech-journalist. Nathalie Damgaard Frisch, journalist på Tjek Det Redaktion: Josefine Schlie Nanna Schmidt Nordestgaard

Elon Musks nye flip &amp; bør du betale for Facebook og Instagram?

Hvordan føles det at finde ud af, ens arbejde er blevet tyvstjålet og brugt som tandhjul i en kunstig intelligens? Det er virkelig sjovt at lege med generative kunstige intelligenser. Nærmest uanset hvilket input man giver dem beder generere, finder de på overraskende, morsomme og gode bud. Man kunne for eksempel få de første 1000 titler på kriminalromaner. Eller en krimi i stil med ynglingsforfatteren? Men for at kunne komme med geniale krimi-titler som "En Kold Vind Fra Nord" må de kunstige intelligenser have adgang til komplekse datasæt, der eksempelvis indeholder netop krimier. Og de krimier er der rigtige mennesker, der har forfattet. For eksempel forfatteren Lone Theils. Da hun en dag blev ringet på af Rettighedsalliancen med nyheden om, at hendes bog "Pigerne fra Englandsbåden" var blevet samlet i et datasæt baseret på piratkopierede bøger, blev hun forarget og vred. Det lykkedes Rettighedsalliancen at begrænse adgangen til det ulovlige datasæt. Men hvad gør vi på sigt i en verden, hvor generativ AI bliver mere og mere udbredt for at beskytte rettighederne for kreative? Gæster: Lone Theils - forfatter Maria Fredenslund - direktør og grundlægger i Rettighedsalliancen Redaktion: Josefine Schlie Nanna Schmidt Nordestgaard

Stop tyven! Kunstig intelligens stjæler

Tænk hvis du kunne tage et billede af en tilfældig person på gaden, uploade det til et program, og så finde ud af alt om vedkommende. Navn, adresse, arbejdsplads, sociale medie-profiler og kontaktoplysninger, blot med et enkelt foto. Ville du bruge det? For teknologien findes. Clearview AI er navnet på virksomheden, der har udviklet ansigtsgenkendelsesteknologien med så vidtrækkende mulige konsekvenser, at store etablerede tech-virksomheder som Meta og Google har afholdt sig fra at udvikle den. I stedet har amerikanske Clearview AI - en relativt lille virksomhed - gjort teknologien mulig og sælger den nu til politistyrker og militær verden over. Deres teknologi afslører eftersigende russiske spioner i Ukraine og assisterer amerikanske politibetjente, men har også allerede været brugt til at overvågning. Tænk engang, at man bare ved at være tilstede i et offentlig rum kunne få afsløret private oplysninger, alene på baggrund af sit ansigt. Selv hvis du fra i dag stopper med nogensinde at uploade billeder eller videoer af dig selv til internettet, og undgår alle kameraer, der tilfældigvis peger din retning for resten af livet, ville det være svært at forblive anonym, for Clearview AI har allerede indsamlet en enorm mængde fotos fra sociale medier mm. til deres ansigtsgenkendelsesoftware. Spørgsmålet er, om man kan får slettet sine billede fra Clearview AIs database, hvis ens billeder er blevet indsamlet uden samtykke. Det har journalist Therese Moreau sat sig for at undersøge. Hun har meldt den amerikanske virksomhed til det danske datatilsyn for brud på GDPR-lovgivningen, der beskytter europæiske borgeres data. Therese venter svar på afgørelsen, men gør lovgivningen overhovedet en forskel, når Clearview AI allerede er dømt flere steder i Europa, uden at de har ændret praksis? Gæst: Therese Moreau I redaktionen sidder Josefine Schlie og Nanna Schmidt Nordestgaard I episoden taler vi blandt andet om Kashmir Hills bog 'Your face belongs to us', som titlen på denne episode parafraserer, en bog om Clearview AI, der netop er udkommet.

Dit ansigt tilhører Clearview AI

Prinsessekjoler, røde bånd der klippes over og håndtryk som bliver givet. Sådan udtrykker det danske kongehus sig ofte på deres sociale medieplatforme på Facebook og Instagram. I anledning af at Danmarks fremtidige konge, Prins Christian, fylder 18 år, har Kongehuset været her der og alle steder. Derfor dissekerer vi i Ekstremt Online, hvordan det gamle monarki kommunikerer på de hurtige nye medier. Kan man overhovedet være ærlig, personlig og oprigtig på Instagram, når man samtidig repræsenterer en institution som Kongehuset? Og hvorfor løb en enlig guldstilet med opmærksomheden, da festen var slut? Gæster: Camilla Stemann, SoMe-ekspert og founder af Camilla Stemann &amp; Co. hvor hun underviser i strategisk brug af primært instagram og nye medier. Sigurd Philip Dalgas, 18 år gammel og inviteret til festen som repræsentant for unge danske skuespillere. Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard Tilretteælgger: Josefine Schlie

Gammelt kongehus på nye sociale medier

I den biografaktuelle sci-fi-film The Creator er der udbrudt krig mellem mennesker og kunstig intelligens. Filmen sætter spørgsmålstegn ved, om den AI-teknologi, der lige nu udvikler sig med lynets hast, kan ende med at blive menneskehedens endeligt. Det snakker Nanna Schmidt Nordestgaard om med filmskribent Helena Luxhøj. Sammen med universitetspraktikant Josefine Schlie kigger vi også tilbage i filmhistorien, og taler om nogle af de andre ikoniske science fiction film, såsom 2001: A Space Odyssey og Blade Runner, der tidligere har behandlet forholdet mellem kunstig intelligens og mennesker. Og så skal vi kigge nærmere på sammenhængen mellem science fiction-genren og teknologisk innovation, for hvor meget af den teknologi vi har i dag stammer egentlig fra science fiction? Det er Anne Dencker Bædkel i studiet for at fortælle mere om.

Biografaktulle The Creator: Er det AI eller mennesket, der er problemet?

Neuralink søger forsøgspersoner til at teste deres chips til menneskehjernen. Virksomheden, som Elon Musk blandt andet er involveret i, vil revolutionere måden, hvormed man for øjeblikket kan forbinde hjernen med teknologien. I første omgang vil Neuralinks chips hjælpe lammede patienter med at genvinde kontrollen med kroppen. På sigt vil Neuralink kurerer afhængighed og angst, og på den helt lange banen ser Elon Musk for sig, at teknologien vil "øge båndbredden" på menneskehjernen. Måske kommer vi endda til at læse hinandens tanker eller overføre vores bevidsthed til internettet? Men BCI - brain computer interface-teknologi - er super kompliceret. Det fortæller lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og forsker i hjernens signaler til kroppen og rehabiliteringsteknologier, Mads Rovsing Jochumsen. Og hvad vil det i det hele taget betyde for mennesket, hvis man ikke længere har privatliv i hjernen? Det hjælper professor i data og kunstig intelligens etik ved Aalborg Universitet i København, Thomas Ploug, mig med at blive klogere på. Som guide ud i Neuralink, og til at fortælle om de aber, som Neuralink beskyldes for at udnytte i deres laboratorier, gæster videnskabsjournalist Asbjørn Mølgaard Sørensen studiet. Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

En chip i hjernen? Neuralink søger forsøgspersoner til fremtidens BCI

Har du noget, ingen andre skal vide om dig? Fem sønderjyske skoler er blevet udsat for et hackerangreb, og dataen fra op mod 7500 elever og 500 ansatte er muligvis blevet lækket. Angrebet er et såkaldt ransomware-angreb, hvor hackerne får adgang til personfølsom- og privat data, og derefter kræver en løsesum for ikke at offentliggøre det på nettet. Men hvor alvorligt er det egentlig? Det er Allan Frank, IT-sikkerhedsspecialist fra Datatilsynet, i studiet for at svare på. Han gør os klogere på hvor ofte man ser den her slags hackerangreb og hvad man kan gøre, som bruger eller institution, for at sikre sine data bedre. Og så er Coca-Cola hoppet med på AI-bølgen. I samarbejde med kunstig intelligens har de udviklet en helt ny cola, som er baseret på forestillinger om livet i år 3000, indsamlet fra mennesker over hele verden. Sammen med universitetspraktikant Josefine Schlie smagstester Nanna Schmidt Nordestgaard fremtidens cola, og så snakker de om hvordan det at bruge AI til at lave opskrifter på alt fra drinks og mad til hækling og strik, er blevet en stor trend på TikTok.

Skoleelevers data taget som gidsel + hvordan smager en AI-cola?

Kan du huske din første oplevelse med det magiske internet? I denne episode af Ekstremt Online dykker vi ned i internettets historie - fra den spæde start, da det første internet blev opfundet til militært brug, og de mange efterfølgende versioner, fra Web 1.0 til fremtidens mulige Web 4.0. Rejsen gennem historien tager Nanna Schmidt Nordestgaard sammen med Therkel Sand Therkelsen, der arbejder med immersive teknologier. De mindes deres egne første møder med the World Wide Web i 1990’erne, dengang vi alle pludselig blev forbundet på de sociale medier i 2000’erne og hvordan vi blev bevidste om alt den data vi giver til de store tech-giganter i 2010’erne. Universitetspraktikant Josefine Schlie tager samtidig en tur rundt på ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation, for at få historien om de udstillede genstande, der fortæller noget om internettets udvikling. Dem kan du i øvrigt se, hvis du besøger museet. Til sidst kigger vi frem mod Web 4.0, som måske lurer lige om hjørnet, for EU har i juli 2023 offentliggjort den strategi der skal sikre at de får en førende position på fremtidens internet. Men hvordan ser det overhovedet ud? Det prøver Therkel Sand Therkelsen at give sit bud på, når han fortæller om virtuel-, augmented- og syntetisk reality, der ifølge Therkel kommer til at spille en central rolle i fremtidens rummelige internet. GÆSTER:<ul><li>Therkel Sand Therkelsen</li><li>Arne Noack</li><li>Ditte Ea</li></ul>

Web 4.0: Er du klar til at surfe på fremtidens internet?

Manuskriptforfatterne i Hollywood har været på strejke siden 2. maj 2023 for bedre lønvilkår og med krav til at kunstig intelligens ikke må overtage deres jobs i fremtiden, men er frygten for at AI kan skrive den næste store blockbuster overhovedet realistisk? Det undersøger Nanna Schmidt Nordestgaard sammen med universitetspraktikant Josefine Schlie, ved at få GPT-4, som er den seneste version af ChatGPT, til at skrive et udkast til en ny horrorserie. Instruktør og forfatter Martin Schmidt gæster også denne episode af Ekstremt Online, hvor han fortæller om at arbejde i filmbranchen og hvorfor han mener at den fremadstormende AI-teknologi kan true både arbejdsvilkår og kreativitet - og så får vi ham selvfølgelig til at give sin faglige vurdering GPT-4’s evner som manuskriptforfatter. Derefter skal vi drømme os lidt frem i tiden sammen med Jesper Bo Jensen, direktør i Center for fremtidsforskning, som kommer med et bud på hvordan kunstig intelligens kan påvirke vores forbrug af film og medier i fremtiden.

“And the Oscar goes to… ChatGPT”

Deler du billeder af dine børn på sociale medier som Instagram og Facebook? Inden børn starter i skole er der i gennemsnit blevet delt mere end 1000 billeder og videoer af dem digitalt. Uskyldige, nuttede billeder, som kan medvirke til, at dit barns billede deles i krænkende kontekster, bliver brugt til identitetstyveri eller mobning. Forældre, der deler billeder af deres børn kaldes også ‘sharenting’, en sammensætning af ‘share’ og ‘parenting’, og beskriver hvordan det at dele indhold af sine børn, for mange, i dag er en stor del af at være forælder. Det hjælper Kathrine Elmose Jørgensen fra Børns Vilkår med at sætte lidt i perspektiv, med udgangspunkt i deres kampagne “Kunsten at dele”, som sætter fokus på børns ønsker og samtykke når der deles indhold af dem på nettet. Nanna snakker også med influencer Birgitte Marie Jensen, som deler ud af sit liv og sin hverdag til cirka 20.000 følgere på Instagram, om hvilke tanker hun har gør sig, når hun inkluderer sine børn på sin offentlige Instagram-profil, @biiirgitte. Og så er techjournalist Anton Gade-Nielsen med i studiet. Han fortæller om hvorfor han har valgt netop ikke at dele billeder af sine børn på sociale medier. Derudover er der kommet en opsigtsvækkende ny feature i AI-verdenen. LongShot AI har udviklet FactGPT, som kan faktatjekke og komme med kildehenvisninger til de spørgsmål du stiller. Er det for godt til at være sandt? Det taler universitetspraktikant Josefine Schlie om med Nathalie Damgaard Frisch fra faktatjek-mediet Tjek Det.

Sharenting: Har du delt billeder af dit barn i dag?

Er det skæbnen eller algoritmen, der er på spil når tarotlæsere dukker op på din TikTok eller når Co-Star fortæller dig hvilke tre ting du skal undgå i dag? Spiritualiteten har sneget sig ind på de sociale medier, og alle steder kan du få gode råd baseret på dit stjernetegn gennem memes, spirituelle selvhjælpsvideoer og tarotlæsninger. Men hvorfor trender spiritualitet med TikTok og Instagram som medier? I denne episode prøver psykolog og fagkonsulent Mathias Nimgaard fra Center for Digital Pædagogik at svare på hvad det betyder når man dyrker det spirituelle digitalt, og hvordan spiritualitet og teknologi overhovedet kan hænge sammen. Derefter fortæller Eldina Jaganjac om den pipeline der kan være fra videoer om yoga og meditation til indhold omkring konservative ideologier, og feminine/maskuline energier. Igennem hele episoden har Nanna også besøg af Emma Kragh Andersen, deltager i Matchet på Mælkevejen sæson 2, for at snakke om hvorfor hun er interesseret i spiritualitet og stjernetegn, og hvad hun bruger det til i sit liv. Gæster: Mathias Nimgaard Emma Kragh Andersen Eldina Jaganjac Redaktion: Nanna Schmidt Nordestgaard Josefine Schlie

Add mig på Co-Star - Hvorfor trender spiritualitet på SoMe?

Johnny Cash synger Barbie Girl, den falske Tom Cruise hænger ud med den rigtige Paris Hilton og deep fakes bliver brugt som omdrejningspunkt i en ny spansk realityserie. Kunstig intelligens er indenfor kort tid blevet mere tilgængeligt, lettere at bruge og ses nu også oftere i popkulturen og på sociale medier. Ved hjælp af teknologien kan man relativt nemt skabe billeder, video og lyd af mennesker og situationer, der aldrig er sket i virkeligheden. Er det bare et sjovt party trick eller er der mere alvorlige konsekvenser lige rundt om hjørnet? Det fortæller digital trendanalytiker Christiane Vejlø fra Elektronista om i denne episode. Og så laver Nanna en syntetisk version af sin stemme som en test af, hvor nemt det egentlig er at fake sig selv bare ved at indtale nogle få sætninger til en AI. For slet ikke at tale om hvad man kunne udrette alt det øvrige materiale, der allerede ligger frit tilgængeligt af os allesammen på internettet. Til sidst forklarer Nathalie Damgaard Frisch fra Tjek Det hvordan hun arbejder med at faktatjekke syntetiske medier, og hvad man egentlig skal være opmærksom på, når man prøver at spotte en deep fake. Gæster: Josefine Schlie Christiane Vejlø Nathalie Damgaard Frisch Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

Alle kan deepfake sig selv - det tager kun 5 minutter!

VIDENSKABELIG OPDAGELSE VIL REVOLUTIONERENDE VERDEN! … taler alle pludselig om på X. En gruppe forskere fra Korea hævder at have fundet den hellige gral indenfor fysikken, nemlig en superleder, der kan eksistere ved rumtemperatur, kaldet LK99. En superleder er et materiale, der transporterer elektricitet uden modstand, dvs. uden at der går energi tabt. De eksisterer i dag, men kun under meget kolde temperaturer. Derfor åbnede rygtet om en superleder ved menneskevenlige temperaturer for futuristiske visioner om mere effektivt strømforbrug, svævende tog og meget andet. Men på Niels Bohr Instituttet sidder Brian Møller Andersen, forsker i kvantefysik og følger lettere skeptisk debatten. Han forsker i superledning og giver her i episoden et bud på, om der er hold i hypen. Og så er meget små genstande blevet omdrejningspunkt for større debatter. De utrolig avancerede og fuldkommen uundværlige mikrochips er omdrejningspunktet for en handelskrig, hvor både Kina, USA og Europa kæmper for at være på forkant med produktionen af de mest komplicerede chips. Jörg Hübner, direktør på DTU Nanolab, fortæller om vilde fakta om teknologien, som han kalder “det mest komplicerede, mennesket nogensinde har skabt.” Det bruges lyd fra Hard Fork.

Superhypet superleder &amp; mikroskopisk storpolitik

Er 'X' det sejeste bogstav i alfabetet? Det virker det som om Twitters CTO og direktør, Elon Musk, mener. I hvert fald går den sociale medieplatform, som Musk købte sidste år, nu ikke længere under navnet Twitter, men som X. Hvorfor skifte navn - og hvorfor til noget, der ser så lummert ud? I hvert fald hygger folk sig på platformen med at sammenligne det nye logo med ubehagelige natklubber, porno og meget andte i samme boldgade. Er der en plan med galskaben eller er rebrandingen endnu et skridt mod at platformen smuldrer mellem hænderne på Musk? Så er det godt, at Meta har lanceret et alternativ til X, nemlig Threads. En mere eller mindre direkte kopi, som kan integreres med din Instagram. Kan Threads blive der, hvor vi alle migrerer hen i ruinerne af Twitter? Og apropos ruiner, så har Elon Musk af samme årsag udfordret Metas CEO Mark Zuckerberg, til en slåskamp. En rigtig fysisk slåskamp, som er blevet foreslået kunne foregå i ruinerne af gladiatorernes stadion, Colosseum i Rom. I den mere seriøse ende af programmet er det i Norge lykkedes at forbyde adfærdsbaseret markedsføring på Metas platforme. I hvert fald for en periode. Spørgsmålet er, om det har en reel affekt. Til sidst taler vi om NPC trends og flasker, der ruller ned af betontrapper. Gæst: Anton Gade Nielsen, Tech-journalist og vært på podcasten Skærm Dig. Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard Der bruges lyd fra: Stale Lindblad på youtube, https://www.youtube.com/watch?v=VvhvW8ZafR8 IMF https://www.youtube.com/watch?v=NDetuRLQso8 Bloomberg television https://www.youtube.com/watch?v=rlmdjCdGWos

De største tech-historier lige nu: Twitter er 'X', Threads og scan din iris for kryptovaluta.

Hvad er det bedste brev, du nogensinde har fået? Et plysset bamsekort, en sten eller et kassettebånd? I denne sommerferie-version af Ekstremt Online fortæller gæsterne om det bedste brev, de har modtaget. Museumsmedarbejder på ENIGMA, Arne Noack, fortæller desuden om postkortets historie og de mærkeligste ting i ENIGMAs samling. ENIGMA er museum for post, tele og kommunikation og der, hvor Ekstremt Online produceres. I studiet er også Kalle Thue Gregersen og Nathalie Damgaard Frisch, journalister på faktatjekmediet Tjek Det. De fortæller om to billeder, der fornyligt er sat i en helt forkert kontekst online. Gæster: Marie Høst Hanna Abdallah Arne Noack Kalle Thue Gregersen Nathalie Damgaard Frisch Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

Sommerspecial: Verdens bedste brev

Bruger du gaming til at flygte fra hverdagens problemer? Så er du ikke alene. I sin praksis som psykolog med fokus på gaming ser Jonathan Smed klienter, som bruger de fiktive universer som en udvej fra psykologiske problemstillinger. Og i 2027 implementeres Verdenssundhedsorganisationen også 'Computer gaming disorder' til det danske diagnose system. Men risikerer diagnosen at dømme alle de gode elementer ved computerspil? Det frygter Jonathan Smed. I episoden diskuterer vært Nanna Schmidt og gamingpsykolog Jonathan Smed hvorfor gaming bliver en copingmekanisme, og hvordan man ser bag spillet og ind i de egentlige problemer. Desuden bruges der citater fra forrige episoder af Ekstremt Online, som har handlet om gaming.

Gaming som copingmekanisme

Glemmer vi nuancerne i debatten om børn og unges digitale vaner? På Deadline sidder en amerikanske forsker fra Stanford Univeristy og kalder skærme for "digitale stoffer" og Mette Frederiksen vil have skærmene ud af skolerne. Børn og unges digitale vaner er heftigt til debat. Politikere, forskere og forældre og skælder og skammer på skærmene, der er blevet en så central del af vores liv. Og en kommende undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd peger på, at over halvdelen af de adspurgte unge mellem 16 og 29 år gerne vil skrue ned for tiden, de bruger på sociale medier. Men hvad er grænsen mellem den gode og dårlige skærmtid? Og glemmer den aktuelle hidsige debat om skærme nuancerne i unges brug af sociale medier og skærm? Det diskuterer vi på Folkemødet i små 45 minutter et panel som består af: Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF, som paraplyorganisation for cirka 80 børne- og ungdomsorganisationer. Signe Gertz Jensen, jura-studerende og FN-ungdomsdelegat for Danmark. Mathias Nimgaard Larsen, som er psykolog og arbejder som fagkonsulent med speciale i digital trivsel og børn og unges udvikling i Center for digital pædagogik. Der bruges lyd fra: Deadline på dr.dk "Amerikansk professor i psykiatri: Sociale medier er som narko for hjernen" Explainer på dr.dk "Explainer: Hvad sker der, hvis børn bruger meget skærm?" Nyhederne TV-2 "Vi skal have skærmene meget mere ud af skolen, siger Mette Frederiksen" Episoden er produceret i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.

God skærm / Dårlig skærm? Ekstremt Online Live fra Folkemødet

Kan man blive en mere kreativ forfatter ved at skrive med AI? Eller mister man tværtimod sin kreativitet? Det undersøger vi i ugens afsnit af Ekstremt Online. Siden sin lancering i november 2022 har chatbotten ChatGPT taget internettet med storm med sine evner til at generere kompleks og menneskelignende tekst på næsten ingen tid. Pludselig kunne man spørge den samme chatbot om stort set hvad som helst, og så fik man et – umiddelbart – troværdigt svar. Men ChatGPT er langtfra det eneste AI-værktøj på nettet. De seneste måneder er der nemlig dukket nye AI-værktøjer op, som er designet til mere specifikke opgaver som kreativ skrivning og fiktion. Med AI-skriveværktøjet Sudowrite kan du for eksempel bede den kunstige intelligens om at beskrive ting eller personer med forskellige sanser eller med metaforer. Og med skrivepartneren LAIKA kan du træne LAIKA til at efterligne din egen litterære stil ved at uploade din egen tekstsamling og på den måde skabe en slags levende kopi af dit eget sprog. For at blive klogere på, hvordan man kan bruge en AI som skrivepartner, tager vi derfor ‘på skriveværksted’ og tester selv nogle af de her værktøjer i dette afsnit af Ekstremt Online. Vi får også besøg af de to grundlæggere af skriveværktøjet LAIKA, Martin Pichlmair og Charlene Putney. De fortæller om idéerne bag LAIKA, og hvordan man udvikler en AI, som egner sig til lige netop at skrive litteratur. Ud over det spørger jeg Luís Cruz-Filipe, som er lektor og leder af bacheloruddannelsen i kunstig intelligens på SDU, om, hvorvidt vores forhold til litteratur vil ændre sig, hvis flere og flere bøger bliver skrevet med brug af kunstig intelligens. Og så fortæller forfatter og billedkunstner Jacob Juhl om, hvordan han aktivt arbejder med kunstig intelligens i sin lyrik og billedkunst, og hvorfor AI er et vigtigt og aktuelt emne at beskæftige sig med. I sin seneste digtsamling, Minder om naturen, som udkommer d. 11. maj på Forlaget Silkefyret, har han skrevet nogle af teksterne i samarbejde med AI – uden at røbe hvilke tekster, der er udelukkende menneskeskrevne, og hvilke der har været en AI inde over. Vært: Ilias Ismail

Tag på skriveværksted med en kunstig intelligens

I USA kan du tjene 2 millioner kroner om året ved at arbejde i tech - uden at have en tech-uddannelse! Lige nu trender betegnselsen prompt engineer. Det dækker over evnen til at være ufatteligt god til at skrive præcise prompts, eller inputs, til de kunstige intelligenser. Altså stille dem spørgsmål på en måde, der giver de helt rigtige svar. Det lyder jo som noget, der er værd at tjekke ud. Men konsulent Holger Wilcks slår koldt vand i blodet på drømmen om at betale topskat. For ifølge Holger er prompt engineering på den ene side slet ikke noget nyt, men et helt fundamentalt skillset, som selv mennesker i det gamle Babylon gjorde brug af. Og for det andet bliver prompt engineerne snart overhalet af kunstige intelligenser, der selv kan optimere de halvbagte inputs, menneskerne kommer med til den. Alligevel er det smart at have en basal forståelse af, hvordan man kommunikerer med eks. ChatGPT. Derfor guider ekspert i kunstig intelligens, Mathias Torp, historie-studerende Markus, til at skrive den mest historisk korrekte novelle, der beskriver den komplicerede menneskelige følelse forelskelse ved hjælp af ChatGPT. Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

Prompt engineering: big bucks eller 4000 år gammel vin på nye flasker?

Lys, der tænder på forskellig styrke alt efter tidspunktet på døgnet. Selvkørende støvsugere, der kan sende dig billeder af, hvor der er ting i vejen. Køleskabe, der fortæller, at mælken bliver sur. Internet of Things er udtrykket for dimser, der er forbundet til internettet. Støvsuger, lys og køleskab er blot et par måder, hvor internetforbundne teknologier kan være i hjemmet. For hvorfor selv gå hen og justere på radioatoren, hvis du kan installere en dims, der gør det muligt for dig at regulere temperaturen fra arbejdet, så du aldrig skal komme hjem og småfryse indtil de er varmet op? David McNally har bloggen mettesigernej.dk hvor han beskriver sine erfaringer med automatisering af hjemmet. Han elsker den komfort, de internetforbundne dimser giver hans familie. Han giver en rundtur gennem de mange smarte dimser, han har installeret. Men når man forbinder flere ting i hjemmet til internettet, er der også flere muligheder for at være sårbar overfor hackere. Jeg får dystopiske scenarier i hovedet og klaustrofobi over at tænke på uvildig overvågning, elektriske dører, der ikke åbner og komfurer der tænder af sig selv. Men her giver ekspert i cybersikkerhed, Keld Norman fra IT-sikkerhedsvirksomheden Dubex, mig lidt mere ro på. Han fortæller hvad virksomheder eller forsikringsselskaber kan bruge den data, vi genererer med vores devices til (spiser den her familie mange eller få citronmåner? Hvor meget træner de?). Han fortæller også om risiko for hackerangreb. Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard Der bruges lyd fra: Ex Machina Rumrejse 2001

Smarthome: Tør du invitere robotterne indenfor?

Må man hive stikke ud mens ens barn spiller Fortnite? Kan en kondicykel på værelset give modspil til det stillesidende gaming? Skal man game med sit barn? I den her episode af Ekstremt Online bliver der givet gode råd og delt erfaringer og bekymringer om når gaming fylder for meget. Dengang jeg var barn, sagde mine forældre, at jeg ville få firkantede øjne af at se for meget fjernsyn. Så kunne vi skændes lidt om det. Havde det været i dag, at jeg voksede op, havde vi måske også skulle skændes om computerspil. I 2020 gamede halvdelen af danske børn hver eneste dag - knap hver femte spillede mere end 2 timer om dagen. Jeg ved ikke om man taler om firkantede øjne i dag. Derfor kommer Alfred og hans far Andreas i studiet og fortæller om hvordan de håndterede, da Alfred gamede for meget. Og så fortæller Hans-Joachim Backe, lektor på ITU, om hvordan han er med til at uddanne mere ansvarlige spiludviklere, der både tjener penge og er ansvarlige for dem, der spiller. I episoden bruges der lyd fra: Snurre Snups Søndagsklub -https://tv.tv2.dk/video/NHVKWFp1dVlCX0VvVF9PemdfZnBDQ0MzajZCZjFyTnE Fortnite.

Dit barn gamer for meget - hvad gør du?

Hvad sammenhængen mellem grove anklager om pædofili mod en børnevært på DR, coronahåndtering og krigen i Ukraine? Det er en del af menneskerne bag anklagerne. Det har journalist Nathalie Damgaard Frisch og hendes kollegaer på faktatjekmediet Tjek Det kortlagt i en artikel. Sociale medier bliver tit beskyldt for at fragmentere og polarisere, at flyde over med misinformation, og for at bestå af radikaliserende ekkokamre. Hvordan forholder danskerne sig til nyheder på sociale medier og hvor bekymrede er de for misinformation? Det undersøger en ny udkommet rapport fra Digital Democarcy Centre på SDU. Mia Stenbro Lorenzen, videnskabelig assistent på projekt, “Citizens, Digitalisation, and AI" som rapporten udspringer af, fortæller hvor rapporten viser, hvor danskerne er ens og hvor de adskiller sig i deres digitale forståelse. Link til Tjek Det: https://www.tjekdet.dk/indsigt/kritikere-af-onkel-reje-anklages-vaere-konspirationsteoretikere-og-forbindelsen-er-til-faa Der er brugt lyd fra: Onkel Reje, sange fra Ramasjang: Det klør i min røv CBS News: https://www.cbsnews.com/news/what-is-the-qanon-conspiracy-theory/ PBS News: <a href="https://youtu.be/gMcJGnypBuQ" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://youtu.be/gMcJGnypBuQ</a> DR.dk reportage fra BLM-demonstration 2020: https://www.dr.dk/nyheder/indland/black-lives-matter-demonstrant-det-maa-ikke-kun-blive-et-kortvarigt-youtube-faenomen#!/

Reje-gate og danskernes forbrug af nyheder på SoMe

Fra spilleloder til casinospil: Brugerne, der er i behandling for pengespilsproblemer ved forskningsklinikken for ludomani ved Aarhus Universitetshospital er begyndt at fortælle en ny historie om deres første oplevelse med gambling: Engang begyndte deres ludomani med sportsbetting på tanken med far. Nu er det med futpacks eller lootboxes i FIFA eller Counterstrike. Det fortæller psykolog Johan Eklund, som arbejder på klinikken. Men i Ekstremt Onlines undersøgelse af spilafhængighed er vi nået til sammenhængen mellem pengespil og computerspilsafhængighed. Computer gaming disorder er nemlig en diagnose, der implementeres i det danske diagnosesystem frem mod 2027. Så hvad er et godt spil, der fanger spilleren? Og hvad kan et godt spil lære spilleren? Det fortæller Juliane Norske, der er Junior Concept Artist hos SYBO, og som anbefaler Nanna Schmidt Nordestgaard et godt computerspil for begynderen. Og så går programmets praktikant Ilias Ismail i Arcadeum, der findes i kælderen på ENIGMA, hvor det her program produceres, hvor han undersøger arkademaskine-hittet 'Space Invaders' som Arne Noack, museumsmedarbejder på ENIGMA, fortæller om.

Hvad er sammenhængen mellem ludomani og gaming?

Flere og flere danskere har pengespilsproblemer. Flere unge under 30 er i behandling for ludomani. Og på Twitch bliver diverse casinospil streamet til unge, uden at kunne garantere, om seerne er over 18 år. Det er aldersgrænsen for lovlig gambling i Danmark. Marcus Mossalski er spilfri ludoman og kæmper for at knække den stigende kurve over mennesker med spilproblemer i Danmark. Han har rejst diskussionen om streamernes ansvar overfor spilformidling til mindreårige på Twitch. Og kampen har haft uventede resultater på det danske casino-Twitch. Men er det overhovedet den enkelte streamers ansvar at begrænse spillet for børn og unge? Thomas Marcussen, klinikleder ved forskningsklinikken i Ludomani ved Aarhus Universitetshospital, fortæller hvad ludomani er, hvem der kan blive ramt og hvad konsekvenserne ved afhængighed kan være. Maria Kronborg, souschef for ulovligt spil i Spillemyndigheden, forklarer lovgivningen på området. Kan man omgå dansk lovgivning omkring online casino, hvis man taler engelsk? Ekstremt Online har forsøgt at få en kommentar fra af casino-streameren.

"Vi gambler jo lidt for penge, vi ikke har råd til at tabe"

Hemmelige dokumenter - nogle af dem toophemmelige- fra det amerikanske militær spreder sig pludselig på det sociale medie Discord. Den formodede person bag lækket - en 21-årig mand, der er ansat i det amerikanske militær - har delt de tophemmelige dokumenter med en lille gruppe online-venner. Men herfra har de spredt sig til hele verden. Hvorfor delte "OG", som den 21årige gik under på nettet, tophemmelig information med sine venner på Discord - et medie, der mest er kendt for at gamere kan chatte med hinanden, mens de spiller minecraft eller counterstrike? Jens Haag er journalist på Hard Wire, et medie med fokus på spil og gaming, og fortæller om det lille fællesskab, hvor våben, gud og krig var fællesinteresserne. Og om hvordan dokumenterne derefter rejste ud over internettet og hele verden. Og hvilken skade har den unge mands letsindige omgang med tophemmelige dokumenter betydet for USAs militær, forhold til sine allierede og ikke mindst for krigen i Ukraine? Det fortæller major og militæranalytiker på Institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Mikkel Storm Jensen om. Til sidst fortæller journalist på faktatjekmediet Tjek Det, Kalle Thue Gregersen, om hvad der kan ske, hvis man bryger navneforbud.

Gaming, våben og tophemmelige dokumenter: Hvem er manden bag Pentagon-Lækket?

Sociale medier er dårlige for børn og unges mentale trivsel - det ved vi blandt andet fra et læk af interne dokumenter fra Facebook tilbage i 2021, det såkaldte “Facebook Files” - at Instagram forstærker psykisk mistrivsel blandt unge. Men omvendt bliver sociale medier som TikTok og Instagram også brugt til netop det omvendte - at skabe fællesskab om mental trivsel og psykiske udfordringer. Men på den seneste tid har det været diskuteret om sociale medier er det rigtige sted at finde svar på komplicerede og sårbare psykiske problemstillinger - og særligt når det kommer til videoer, der forsøger at diagnistisere fx. angst og depression. Rasmus Kjeldahl, der direktør i Børns Vilkår, fortæller om problemstillingerne. Marko Pogacar, der er psykoterapeut og indehaver af instagrammen _bodytalks og _metamarko på t TikTok, har fået kritik for - blandt meget andet indhold - at lave videoer, der taler om symptomer ved eks. angst. Det har fået Marko til at både slette og undskylde. Men alligevel mener Marko, at det er vigtigt at dele, hvad han kalder "terapeutiske appetizers" på sociale medier. Og så er der den rolle soom platformen, som indholdet deles på, spiller ift. mental trivsel. Det fortæller Signe Sandfeld Hansen om. Signe er udannet psykolog og faglig konsulent hos Center for Digital Pædagogik.

"Terapeutiske appetizers" på TikTok

"Bør vi risikerer kontrollen med civilisationen?" Sådan skriver mere end 1000 tech-folk i et åbent brev angående generativ kunstig intelligens teknologier, i anledningen af, at OpenAI har lanceret GPT-4, der eftersigende er endnu vildere end den populære Chat-GPT. I denne udgave af Ekstremt Online får du tre historier fra tech-verdenen. Ud over et deepdive ned i nyeste AI og det åbne brev, der maler et dystopisk billede af menneskeheden, taler Nanna Schmidt Nordestgaard med Nathalie C. Larsen, kreativ direktør hos Lead Agency om TikToks CEO, der i 5 timer besvarede spørgsmål foran den amerikanske Kongres. Spørgsmål ala: "Er TikTok på mit hjemmenetværk?" Og så har Pave Frans af alle trendet på SoMe på det seneste. På et billede af ham i en fed dynejakke. Det var fed stil, men bare ikke virkelighed, men kunstig generet af AI-teknologien Midjourney. Nanna taler med Julie Horup, journalist med fokus på internet og tech, om hvordan teknologien er så god, at selv de oplagte tegn på at billedet var kunstigt, nu snart er borte.

TikTok til afhøring i Kongressen, GPT-4 og virale AI-billeder

Mange mener, at man stikker en kæp i sin karrieres hjul, hvis ikke man er på LinkedIn — men spørgsmålet er, om man også kan sabotere sin karriere, hvis man er ikke ved, hvordan man skal gebærde sig derinde? På LinkedIn har man ikke “venner”, men “forbindelser” — og på ens profil kan andre medarbejdere skrive “anbefalinger” fremfor kommentarer og “anerkende ens kompetencer”. Umiddelbart ligner LinkedIn en slags Facebook til arbejdsrelationer, hvor man er ens bedste, professionelle selv, og hvor man skruer op for entusiasmen i posts over sin arbejdsplads og sin faglighed. Alt i håb om, at man gør et godt indtryk hos medarbejderne og lederne, eller måske, at man får sikret sig sit næste job. Nanna Schmidt Nordestgaard, vært på Ekstremt Online, synes, at de sociale koder på LinkedIn er uoverskuelige og uforudsigelige, og har derfor ikke været på LinkedIn før. Men nu opretter hun en profil for at finde ud af, hvordan man owner sit arbejdsliv gennem LinkedIn, og hvordan den professionelle LinkedIn-profil ser ud. Gæsterne er: <ul><li>Rasmus Hengstenberg, karrierevejleder hos AJKS, A-kassen for Journalistik, Kommunikation &amp; Sprog</li><li>Michael Nguyen, virksomhedskonsulent</li><li>Marie Dahl, universitetsstuderende</li><li>Ilias Ismail, universitetspraktikant</li></ul>

Skal jeg ansøge min mor på LinkedIn?!

“Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.” Sådan lyder ordene, da statsminister Mette Frederiksen i marts 2020 hjemsender alle offentlige ansatte udenfor kritiske funktioner, skoleelever og studerende. En ny hverdag begyndte, hvor hjemmeskolen kørte sideløbende med Teams-møder, der blev holdt fra kanten af køkkenbordet eller i det mest stille hjørne af lejligheden. Nu er mundbind, afstand og sprit heldigvis fortid. Skoler og arbejdspladser er åbne, men alligevel er der noget, der hænger ved: Vi elsker at arbejde hjemmefra! Her kan vi være effektive og uden afbrydelser få krydset ting af tjeklisten. Takket være internet og teknologi kan vi stadig få mails og holde møder, men spare transporten til den fysiske arbejdsplads. Eller vi kan endda være et helt andet sted - i sommerhuset eller sågar på en strand på den anden side af jorden? Hvorfor elsker vi hjemmearbejde? Og hvilke udfordringer opstår, hvis man primært ser sine kollegaer på en skærm? Tre år efter den første corona-nedlukning tager Ekstremt Online temperaturen på hjemmearbejdspladsens lyksagligheder og problemstillinger. Gæsterne er: <ul><li>Eva Bjerrum, organisationsanalytiker ved Alexandra Instituttet. </li><li>Katia Dupret, lektor på Institut for Mennesker og teknologi på RUC, forsker i fremtidens arbejdsliv og studieleder på Master i Social bæredygtighed.</li><li>Rasmus og Julie, freelance-journalister og digitale nomader (Instagram: @rachristiansen @julieastridthomsen TikTok: julieastrid_thomsen)</li><li>Mads Danker Danielsen, læringsdesigner ENIGMA. </li></ul>Der bruges lyd fra: <ul><li><a href="https://nyheder.tv2.dk/video/WE5rejkzWjhxZG05NW5MM2pxNTVtcnBJX1M0MGhFdnA" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://nyheder.tv2.dk/video/WE5rejkzWjhxZG05NW5MM2pxNTVtcnBJX1M0MGhFdnA</a> </li><li><a href="https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/medarbejdere-skal-arbejde-hjemme-ogsaa-efter-corona-folk-er-mere-produktive" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/medarbejdere-skal-arbejde-hjemme-ogsaa-efter-corona-folk-er-mere-produktive</a></li><li><a href="https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-om-covid-19-den-11-marts-2020/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-om-covid-19-den-11-marts-2020/</a></li></ul>

Ude godt, men hjemmearbejde bedst?

Bør man holde helt op med at dele nøgenbilleder? Det debatterer psykolog og ekspert med fokus på digitale krænkelser Per Frederiksen fra Red Barnet og sociolog og forfatter Anette Prehn i denne episode. Intime billeder sendt i fortrolighed kan i værste fald også blive delt til andre uden samtykke, ende hos fremmede og bruges til pengeafpresning, såkaldt ‘sextortion’, hævnporno, mobning eller til digitale krænkelser. Red Barnet fortæller blandt andet til DR, at de oplever et stigende antal henvendelser fra især unge mænd, som bliver økonomisk afpresset med intime billeder af dem. Men alligevel mener Red Barnet ikke, at løsningen på digitale krænkelser er at bede unge helt lade være med at dele intime billeder med deres kærester. Den udmelding er Anette Prehn skuffet over. Hun mener ikke, at unge kan overskue konsekvenserne ved at dele nøgenbilleder. Hun mener, at Red Barnets udmelding blåstempler en praksis, som hun i et Facebook-opslag kalder “unaturlig”. Katrine K. Pedersen, ekspert i digital kultur, fortæller om, hvordan teknologien kan være med til at fjerne indhold forbundet med digitale krænkelser, og hvilket ansvar tech-virksomhederne selv har, når krænkende billeder bliver delt på deres platforme. En af de teknologier er værktøjet Take It Down, som hjælper unge med at fjerne intimt indhold på en række platforme. Har du selv været udsat for en digital krænkelse, kan du kontakte Red Barnets SletDet-rådgivning på telefon 29270101 eller hjemmesiden <a href="https://sletdet.redbarnet.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://sletdet.redbarnet.dk</a>. DR-artikel: <a href="https://www.dr.dk/nyheder/indland/red-barnet-oplever-et-staerkt-stigende-antal-henvendelser-fra-drenge-der-afpresses" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.dr.dk/nyheder/indland/red-barnet-oplever-et-staerkt-stigende-antal-henvendelser-fra-drenge-der-afpresses</a> I episoden bruges der lyd fra: <a href="https://tv.tv2.dk/video/c2V4dmlkZW8y" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://tv.tv2.dk/video/c2V4dmlkZW8y</a>

Debat: Skal unge lade være med at sende nøgenbilleder?

Kan man stadig med ro i maven have TikTok installeret på sin mobil? De sidste uger har flere og flere danske myndigheder og kommuner enten forbudt deres ansatte at have den kinesiske app installeret på deres arbejdstelefoner eller opfordret sine ansatte til at slette app’en. Også Folketinget fraråder nu, at folketingsmedlemmer og ansatte bruger app’en — Så ikke mere ‘politiktok’, der ellers var så populær under valgkampen. Men bekymringerne om, hvordan TikTok indsamler og behandler dine data, er langtfra nye. Helt tilbage i 2021 blev app’en undersøgt for brud mod GDPR-lovgivningen, og året efter blev app’en kaldt ‘en nationalsikkerhedsrisiko for USA’ af FBI’s direktør, Chris Wray. Med alle de advarselstegn hvordan kan det så være, at de danske myndigheder først reagerer nu? Sofie Freja Christensen, som er manager i cybersikkerhedsvirksomheden Dubex, fortæller om, hvad der er sket i sagen om TikToks dataindsamling siden 2022 — og så diskuterer vi, hvad man selv kan gøre for at beskytte sig mod at få sine persondata høstet, eller om det simpelthen er mere fornuftigt bare at slette app’en. Vi kommer også forbi faktatjekmediet Tjek Det, som sammen med tre andre nordiske faktatjekmedier har afdækket, hvordan misinformation om børneanbringelser bliver spredt i de nordiske lande. Det fortæller Daniel Greneaa Hansen, som er journalist på TjekDet, om. Du kan lytte til episoden fra november, hvor Sofie Freja Christensen også taler TikTok her: https://24syv.dk/episode/fbi-kalder-den-en-national-sikkerhedsrisiko-men-skal-jeg-slette-min-tiktok Der bruges lyd fra: Aftenshowet på DR.dk - https://www.dr.dk/drtv/se/aftenshowet_-slet-tiktok-fra-din-telefon_371367 Youtube - <a href="https://youtu.be/abWKb_aaM98" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://youtu.be/abWKb_aaM98</a>

At slette eller ikke at slette sin TikTok, det er spørgsmålet

Engang var Facebook kongen af SoMe - nu er de mest af alt boomer. Derfor lancerer Meta, moderselskabet bag Facebook, Instagram, WhatsApp mm., nu nye tiltag, der skal holde Metas platforme i fronten af udforskningen af fremtidens internet. Der er planerne om Metaverset, hvor vi skal interagerer med hinanden på en helt ny og gennemgribende måde. Og så er der testordningen af en abonnomentsmodel, som skal give Meta lidt skilling i pungen, og brugerne en række fordele. Facebook startede som en college-prank og er blevet en af de mest indflydelsesrige sociale medieplatforme. Stifter og CEO Mark Zuckerberg har siddet skoleret i den amerikanske kongres efter at russiske misinformationskampagner har haft held til at ramme blandt andet det amerikanske valg i 2016, whistlebloweren Frances Haugen afslørede i 2021, at Meta godt ved, at dens platforme er skadelige for unges psyke og eskalerer vold. For slet ikke at tale om Cambrige Analytica, der for alvor fjernede naiviteten over hvilken data vi frigiver på sociale medier og hvordan den forvaltes. Så med alt det i mente - hvorfor er vi dog stadig på Facebook? Det spørger Ekstremt Online Lars K. Jensen om. Lars arbejder med journalistik og data i Berlingske Medier og udgiver 'Digital Ugerevy' som er en ugentlig opfølgning på det, der rører sig i tech.

Hvorfor er jeg egentlig stadig på Facebook?

En amerikanske præsident holder en tale, der aldrig er blevet holdt: I det ovale kontor fortæller Richard Nixon, at de astronauter der landede på månen, aldrig kommer tilbage. Sådan lyder det i Halsey Burgundy og Francesca Panettes deep fake-video værk 'In The Event of Moon Disaster', som udstilles på ENIGMA. En teknologi, der får mennesker til at sige og gøre ting, de aldrig har gjort i virkeligheden - det er deep fake. Og teknologien har skræmmende potentialer for medier og tilliden til at det vi ser og hører er sandt. For eksempel blev Ukraines præsident i en deep fake-video manipuleret til at sige, at ukrainerne kapitulerede. Teknologien har været brugt til at fremstille porno af kendte mennesker - senest kom det frem, at en kendt mandlig twitch streamer havde betalt for at se deep fake porno af sine kvindelige kollegaer. Deep fake er altså en teknologi med enorme destruktivt potentiale. Så hvor stille det den helt almindelige mediebruger? Og dem, der leverer nyhederne? Det undersøger Ekstremt Online i den her episode. Kalle Thue Gregersen, journalist på TJEK DET, fortækker om det møjsommelige, vigtige arbejde, det er at faktatjekke video lige nu, så det ikke bare er ravl og krat, der floterer uimodsagt derude på det store internet. Og Lisbeth Knudsen, strategisk direktør for Altinget og Mandag Morgen og bestyrelsesformand for faktatjekmediet Tjek Det, fortæller om worst case scenarier med deep fakes. Her kommer Tjek Dets liste af gode værktøjer: <a href="https://eur03.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.tjekdet.dk%2Findsigt%2Fden-nye-generation-af-deepfakes-er-saa-taet-paa-virkeligheden-du-ikke-laengere-kan-se&amp;data=05%7C01%7CNSN%40enigma.dk%7Cfb0cd88f6a2747ac3af708db140e6081%7C6d0fa774a3d748e88a0c5f754e48726f%7C0%7C0%7C638125824209955518%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=r%2BzPrSO6FrtIqA1WwEA%2B0SNG3XA4HnKNpoltYvpOtHA%3D&amp;reserved=0" target="_blank" rel="noreferrer noopener">den-nye-generation-af-deepfakes-er-saa-taet-paa-virkeligheden-du-ikke-laengere-kan-se</a> Og så er der en god guide til at tjekke videoer - den hedder simpelthen her-er-faktatjekkerens-bedste-vaerktoejer-til-spotte-falske-videoer-og-billede Er du endnu mere ambitiøs? Så er der også en liste med intet mindre end 140 værktøjer til faktatjek: <a href="https://eur03.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.tjekdet.dk%2Fguides%2Fher-er-140-vaerktoejer-til-lave-avanceret-faktatjek-paa-nettet&amp;data=05%7C01%7CNSN%40enigma.dk%7Cfb0cd88f6a2747ac3af708db140e6081%7C6d0fa774a3d748e88a0c5f754e48726f%7C0%7C0%7C638125824209955518%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=Hw%2FGpailwY7DzfSGXkEsHIc%2BDtey48AYgQ8e%2BxT5iU0%3D&amp;reserved=0" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.tjekdet.dk/guides/her-er-140-vaerktoejer-til-lave-avanceret-faktatjek-paa-nettet</a>

Deep Fake - Porno, Putin og potentiale for kaos?

Banker Bing Bard eller bliver Bings boble bristet af Bard? Der er erklæret AI-krig: I det ene hjørne af bokseringen står kampklare Google, bevæbnet med sin chatbot, Bard, og i det andet hjørne har vi den slagkraftige tech-gigant Microsoft, som går til kamp med chatbotten ChatGPT. Efter at ChatGPT har taget internettet med storm med sine imponerende evner til at skrive menneskeligt, har Microsoft nu annonceret, at ChatGPT skal være en integreret del af Microsofts søgemaskine, Bing. Og ikke nok med det har Google lanceret sin egen chatbot, Bard, som skulle blive offentligt tilgængelig om få uger. Og den udmelding har skabt røre i AI-vandende, hvor der nu ser ud til at være en full blown tech-krig mellem de to tech-giganter. Men hvem løber med sejren? Bliver Bing den nye verdensdominerende søgemaskine, og bliver frasen ‘at google noget’ udskiftet med ‘at binge noget’? Og hvis den listebaserede søgning, vi kender i dag, bliver udskiftet med chatbaseret søgning, er det så enden på internettet, som vi kender det? Alt det spørger vi Erik David Johnson om, som er ekspert i kunstig intelligens og sprogteknologi - og så giver han også et historisk indblik i Microsofts og Googles komplicerede forhold på tech-markedet. Og så fortæller Nathalie Damgaard Frisch hvordan tre engelske museers brug af ordet 'mumie' skabte røre i vandene - "Må man nu heller ikke sige 'mumie' mere?!" - men viste sig at være en storm i et glas vand. I episoden bruges der klip fra: <a href="https://eur03.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3DQD6Ow5rF-GY&amp;data=05%7C01%7CNSN%40enigma.dk%7C9694032d3f864ae08f2808db0f4352bb%7C6d0fa774a3d748e88a0c5f754e48726f%7C0%7C0%7C638120554049648821%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=fOa4GQExwz6nRFZuBbGaGFyUpa1h7GRs1lYqzX0Dej8%3D&amp;reserved=0" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=QD6Ow5rF-GY</a>CBS News: <a href="https://eur03.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3D49Yxg65GXtw&amp;data=05%7C01%7CNSN%40enigma.dk%7C9694032d3f864ae08f2808db0f4352bb%7C6d0fa774a3d748e88a0c5f754e48726f%7C0%7C0%7C638120554049648821%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=w%2BSvdyBr2Ge4ZQCr2sYa8xvTm6QT8QJuDe1pDEW9r%2BA%3D&amp;reserved=0" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=49Yxg65GXtw</a> CNET: <a href="https://eur03.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.cnet.com%2Fvideos%2Fgoogle-unveils-bard-ai-at-paris-event%2F&amp;data=05%7C01%7CNSN%40enigma.dk%7C9694032d3f864ae08f2808db0f4352bb%7C6d0fa774a3d748e88a0c5f754e48726f%7C0%7C0%7C638120554049648821%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=amd%2FFO%2FI0gnBgUwgj74X4GskAFUlCxxCbMMIrMnrdcQ%3D&amp;reserved=0" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.cnet.com/videos/google-unveils-bard-ai-at-paris-event/</a> <a href="https://eur03.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3D5X1O5AS4nTc&amp;data=05%7C01%7CNSN%40enigma.dk%7C9694032d3f864ae08f2808db0f4352bb%7C6d0fa774a3d748e88a0c5f754e48726f%7C0%7C0%7C638120554049805060%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C3000%7C%7C%7C&amp;sdata=40gXHyJrkOHCVyfqNS88vx%2F35jSlpEn12lXvbjSVId0%3D&amp;reserved=0" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=5X1O5AS4nTc</a>

Banker Bing Bard?

Hackere, der vil snyde dine private informationer fra dig. Tech-selskaber, der underminerer demokratiet og med deres algoritmer holder os klistret fast til skærmen og spreder psykisk mistrivsel. Alt det er rigtige trusler og bekymringer, når det kommer til internet og teknologi. Men i denne Valentinsdag Special fokuserer vi på det, der også er ved internettet, nemlig forbundetheden og kærligheden. At mennesker finder hinanden - ved hjælp af en app eller en chatside - på det, der kan føles som et stort, koldt og tomt internet. Hvordan mennesker altid har brugt tidens kommunikationsformer til at række ud efter andre. Uanset om det er med fine håndskrevne breve, mails eller chat. Der er solstrålehistorier at varme sig på i denne episode, fra både virkelighedens og fiktionens verden &lt;3

Like, Love, Laugh: Valentinsdag Special

Det er nu officielt: AI-værktøjer som Dall E og Midjourney kan generere billeder, som er så overbevisende som et Van Gogh-maleri. Samtidig kan du komponere originale musikstykker og jingles med Beatoven, og ChatGPT kan skrive kærlighedssonetter. Ved at fodre de kunstige intelligenser med så lidt eller meget information, man har lyst til, får man et — tilsyneladende — originalt kunstværk. Men kan et billede skabt af computeralgoritmer overhovedet betragtes som kunst? Og hvor svært det egentlig kan være at kende forskel på menneskeskabt og AI-genereret kunst? Det tester kunstanmelder på Politiken, Mathias Kryger i denne episode. Han bliver quizzet i, hvad der er ‘ægte’ versus ‘kunstigt’. Samtidig fortæller Cecilie Waagner Falkenstrøm, som er prisvindende kunstner, der arbejder med AI og har kunststudiet ARTificial Mind, om, hvordan hun bruger teknologien kreativt i sin egen kunstneriske proces. Cecilies kunst udstiller blandt andet, hvorfor mennesker skal være yderst opmærksomme, når maskinerne bliver klogere og klogere. Og måske kan vi mennesker endda lære noget om os selv, når maskinen laver kunst? I episoden hører du et klip fra Cecilie Waagner Falkenstrøms værk 'Tech for Democracy' : https://www.artificialmind.ai/copy-of-projects/tech-for-democracy?pgid=kylfp5ip-68c635_0595e6bb434d43739b721f06634ebdd4 Du hører også de numre, som Ilias Ismail, universitetspraktikant på ENIGMA, har fået den kunstige intelligens BeatOven til at skabe.

Forført af maskinens mesterværk

Kan kunstig intelligens og algoritmer være svaret på fremtidens jobindsats? Efter at den nye regering den 14. december 2022 præsenterede sit regeringsgrundlag. Regeringen vil nedlægge jobcentrene, og der skal spares 3 milliarder kr. i 2030 i beskæftigelsesindsatsen. Men hvad skal der være i stedet for? Jobcentrene har tidligere forsøgt at bruge nye, digitale løsninger til at effektiviserer deres jobindsats. Flere kommuner har prøvet at bruge kunstig intelligens og algoritmer til at lave profiler over den ledige borger. Og algoritmerne skulle gøre det nemmere at forudsige, hvor stor risiko borgeren har for at blive langtidsledig. I Odense Kommune har man forsøgt at bruge algoritmen OMAS til at gøre jobindsatsen mere effektiv. Men nu er projektet stoppet. Hvorfor? Det fortæller Gorm Hjelm Andersen om. Gorm er koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune. Han fortæller, hvad jobcentrenes egen oplevelse har været med at bruge algoritmen Omas. Men flere mener, at der også er udfordringer med at bruge algoritmer i jobindsatsen. Therese Moreau, som er journalist på Version2, fortæller, at et af de IT-værktøjer, som har været i brug i flere kommuner, fungerer ret forsimplet og bruger for få oplysninger om den ledige. I nogle tilfælde kan algoritmer ovenikøbet genskabe ulighed og diskrimination på arbejdsmarkedet. I episoden bruges der lyd fra: DR.DK, Regeringen præsenterer regeringsgrundlaget. https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-regering-praesenterer-politik-det-er-en-regering-de-faerreste-troede-var-muligt TED-Ed, David J. Malan <a href="https://youtu.be/6hfOvs8pY1k?t=13" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://youtu.be/6hfOvs8pY1k?t=13</a> TV 2, Maj Thorsen, privatprakt. socialrådgiver, kritik af jobcentrene: <a href="https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-15-venstre-vil-lukke-alle-jobcentre-i-nyt-beskaeftigelsesudspil" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-15-venstre-vil-lukke-alle-jobcentre-i-nyt-beskaeftigelsesudspil</a> TED, MIT-studerende Joy Buolamwini forklarer algoritmisk bias <a href="https://youtu.be/UG_X_7g63rY?t=28" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://youtu.be/UG_X_7g63rY?t=28</a>

Algoritmer i jobcentret - Smart eller sidespor?

I den her episode af Ekstremt Online får du to historier for én histories pris! Biler på sidespor og hackerangreb mod banker! Først og fremmest bedriver Frederik Preisler, stifter og partner brandingbureauet Mensch, en brandanalyse af tech-bilfabrikanten Tesla, som er på vej på sidespor. Aktiekursen er styrtdykket, prisen på bilerne voldsomt beskåret, og så er deres CEO, den famøse Elon Musk, tilsyneladende mest optaget af Twitter, som han købte i efteråret. Derudover kører vært Nanna Schmidt Nordestgaard en tur med Tesla-ejer Christian Rähr, der fortæller hvad de elekstriske biler kan. Den anden historie handler om hackerangrebet mod en række banker, der fandt sted i begyndelsen af januar 2023. Er kundernes surt optjente penge i fare? Og var det mere sikkert at have sine penge i banken dengang, der ikke var noget der hed en hacker? De spørgsmål besvarer Michael Busk-Jepsen. Han er nemlig digitaliseringsdirektør i Finans Danmark. Og han har både godt og skidt at fortælle om sikkerhed når det kommer til netkontoer. Men det er ikke hackerne, der udgør den største trussel... I episoden bruges der lyd fra: <a href="https://www.tv2nord.dk/jammerbugt/tesla-stunt-koster-bilforhandler-kassen-der-er-kun-mig-til-at-tage-tabet" target="_blank" rel="noreferrer noopener">TV2 Nord:</a> <a href="https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-12-07/tesla-tsla-stock-slump-investors-frustrated-by-elon-musk-twitter-distraction?leadSource=uverify%20wall" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Bloomberg:</a> <a href="https://www.cnbc.com/2022/12/13/tesla-stock-down-28percent-since-elon-musk-took-over-twitter.htmlhttps://www.google.com/search" target="_blank" rel="noreferrer noopener">CNBC</a> <a href="https://www.google.com/search?q=elon+musk+no+longer+chairman+tesla&amp;biw=1920&amp;bih=944&amp;tbm=vid&amp;sxsrf=AJOqlzUTAcLJDE7gSc7cO5C0loPfT45mMg%3A1674056278358&amp;ei=VhLIY8i9FdC_xc8P_NugmAc&amp;ved=0ahUKEwjIwLjOudH8AhXQX_EDHfwtCHMQ4dUDCA0&amp;uact=5&amp;oq=elon+musk+no+longer+chairman+tesla&amp;gs_lcp=Cg1nd3Mtd2l6LXZpZGVvEAMyBQgAEKIEMgUIABCiBDIFCAAQogQyBQgAEKIEOgUIIRCgAToICCEQFhAeEB06BwghEKABEAo6BAghEBVQxwVYmC5g0C9oA3AAeACAAa4BiAG0D5IBBDUuMTOYAQCgAQHAAQE&amp;sclient=gws-wiz-video#fpstate=ive&amp;vld=cid:04cce4a1,vid:l8jKnnxq0fE" target="_blank" rel="noreferrer noopener">CBS News</a> Og youtubekanalerne WHAT'S INSIDE? og Undecided with Matt Ferrell.

Tesla på afveje + Hackerangreb på banken

Netflix har meldt ud, at 2023 bliver året hvor de sætter en stopper for alle dem, der ser film og serier fra profiler, de ikke betaler for. Men hvad kan konsekvensen være, hvis du ikke selv betaler for det, du ser? Det handler den her episode af Ekstremt Online om. Ifølge en undersøgelse, som RettighedsAlliancen har fået lavet, drejer det sig om mere end hver tredje dansker, der deler password, selvom 40% godt ved, at det må man egentlig ikke. Det fortæller Maria Fredenslund, direktør i Rettighedsalliancen om. De arbejder nemlig for den kreative branches rettigheder på internettet. Men hvordan ved Netflix og de andre streamningtjenester overhovedet hvem der ligger på den anden side af skærmen og slanger sig mens de bingewatcher Stranger Things? Og hvorfor er det netop nu, at Netflix vil finde en løsning på et problem, de ved har eksisteret længe? Det fortæller Julie Horup om. Julie er journalist på Soundvenue med fokus på gaming og internetkultur. Til sidst fortæller Nathalie Damgaard Frisch fra Tjek Det om en aktuel internethistorie om alternative behandlinger og journalistisk ansvar. Der bruges lyd fra: Bridgerton tema Love is Blind Stanger Things tema og den ikoniske kampagne 'Piracy. It's a crime' https://www.youtube.com/watch?v=HmZm8vNHBSU

Er du en Netflix-snyder?

Blev 'Kongen af giftig maskunlinitet'-Andrew Tate varetægtsfængslet på grund af en rumænsk pizzabakke? Nej, ikke helt. Men timingen af hans diss-video til klimaaktivisten Grete Thunberg på Twitter, hvori pizzabakkerne figurerede, blev året 2022s skøreste internethistorier, da politiet kort efter stormede Tates bolig. I 2022 opnåede internetfænomenet Andrew Tate både mainstreamberømmelse over sommeren og sluttede så året af med en varetægtsfængsling i december, anklaget for menneskehandel, voldtægt og organiseret kriminalitet. Tate bor i øjeblikket i Rumænien, hvor han for tiden er varetægtsfænglset i 30 dage fra d. 29. december 2022. Så for nu er Tate sendt til tælling. Men er det for tidligt at dømme ham og hans hadefulde og misogyne udtalelser udenfor indflydelse? Det undersøger Ekstremt Online med hjælp fra ekspert i online hadfællesskaber, Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterme og journalist på faktatjekmediet Tjek Det, Nathalie Damgaard Frisch.

Blev Andrew Tate fældet af en rumænsk pizzabakke?

Endnu et travlt år på SoMe og i tech-verden lakker mod enden. Har du boet under en sten - eller ikke lyttet til Ekstremt Online - så følger tech-journalist og tidligere vært på programmet, Anton Gade-Nielsen og vært Nanna Schmidt Nordestgaard, her op på et par af de vigtigste historier fra året. Det er blandt andet Elon Musks køb af Twitter - for da året begyndte, luftede Elon Musk for første gang, at han ville købe Twitter. Efter en masse juridisk tovtrækkeri lykkedes det. Og nu, ved årets udgang, er Musk på udkig efter en ny CEO til platformen. Undervejs har det været et cirkus at følge med i. Blandt andet er profiler været åbnet og lukkede. Det gælder blandt andet Ye, tidligere Kanye West, der postede nazistisk indhold. Og blev lukket igen. I årets sidste måned lancerede Open AI desuden Chat GPT, en avanceret chatbot, der (selvom den ikke var fejlfri) imponerede og bekymrede eksperter på området. Og så er der en ny trend, som BeReal måske har tryllet frem - nemlig umiddelbarhed. Hvem ved? Bliver 2023 året, hvor den oprigtige selfie bliver allemandseje igen?

Musk, Ye og Chat GPT: Året der gik på SoMe

Sam Bankman-Fried blev kaldt ‘Kongen af Kryptovaluta,' verdens mest velgørende millardær og et geni indenfor finans. Men nu er kryptobørsen FtX, som Sam var grundlægger og CEO for, gået konkurs. Sam selv står anklaget for svindel og risikerer fængsel på livstid. I årets næstsidste program undersøger Ekstremt Online skandalen omkring Sam Bankman-Fried og hvad den fortæller om det vilde vesten, der er kryptovaluta generelt. Er skandalen omkring Sam Bankman-Fried begyndelsen på enden for kryptovalutaer? Eller er de nuværende lave priser en god anledning til at fylde sine 'wallets' op med krypto og krydse fingre for et opsving? Det giver både økonom Henrik Stig Eybye Nordestgaard og kryptoinvestor Tobias Errboe svar på. I episoden bruges der lyd fra denne række kilder: <a href="https://www.cnbc.com/2022/12/18/how-sam-bankman-fried-ran-8-billion-fraud-government-prosecutors.html" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.cnbc.com/2022/12/18/how-sam-bankman-fried-ran-8-billion-fraud-government-prosecutors.html</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=VIMcl-XPjuk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=VIMcl-XPjuk</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=wo-nJi36biQ" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=wo-nJi36biQ</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=wo-nJi36biQ" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=wo-nJi36biQ</a> <a href="https://youtu.be/WvhLGKHHoqw" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://youtu.be/WvhLGKHHoqw</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=AbgRB3arCpY" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=AbgRB3arCpY</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=20BEJouWBgY&amp;t=817s" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=20BEJouWBgY&amp;t=817s</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Gs5CooaYa8c" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=Gs5CooaYa8c</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Sd4pixNKaAs" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=Sd4pixNKaAs</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=-bg7MElM1Y8" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=-bg7MElM1Y8</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Pl8OlkkwRpc" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.youtube.com/watch?v=Pl8OlkkwRpc</a>

Er kryptokongens fald slutningen på kryptovaluta?

For nogen er det julekalendere, der signalerer, at året snart er slut. For andre er det præsentationen af Spotify Wrapped. Wrapped er musikstreamingtjenestens årlige opgørelse af hvilke numre og kunstnere, man har lyttet mest til det forgangne år, præsenteret i et festlig layout med sjove ikoner, der fortæller, hvor mange forskellige genrer, du har udforsket i årets løb, hvilket nummer du har lyttet mest til - og hvornår - og hvilken kunstnere, du særligt godt kan lide. Spotify har ændret hvordan man lytter til musik. Og hvordan man producerer musik. For uanset hvad du lytter til, vil Spotify bare rigtig gerne have, at du bliver ved. Og ikke slukker. Derfor skal numrene være særligt lette at lytte til, så du slet ikke opdage, hvordan du bevæger dig ned over listen af masseproducerede numre som én lang pølse af Spotify-core musik. Og Wrapped er symbolet på tjenestens dataindsamling, præsenteret som noget sjovt og personligt. En lille julegave, netop til dig, hvor din musiksmag er krystalliseret og tilrettelagt netop efter dine behov. Mikkel Flyverbom er professor i kommunikation og digitale transformationer på CBS og medlem af dataetisk råd. Han fortæller om de to sider af Wrapped - dataindsamling og personlig interaktion. Han fortæller også, hvordan Spotify ændrer spillereglerne for musik for både forbruger og producent. Derudover fortæller Peter Zinck Munksgaard, studentermedhjælper på museet Enigma, om hvilket nummer, der har ligget øverst på hans Wrapped flere år i streg. I episoden bruges lyd fra: Radio 4: <a href="https://www.facebook.com/watch/?v=347779860485547" rel="noopener">https://www.facebook.com/watch/?v=347779860485547</a> Briana på Youtube <a href="https://www.youtube.com/watch?v=xVMtY9l9YM0" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=xVMtY9l9YM0</a> Dadash på Youtube: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=8YHR867MOXU" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=8YHR867MOXU</a>

Jul på musik-pølsefabrikken

"Chat GPT revolutionerer muligheden for at skabe intelligente chatbots, der kan simulere menneskelig samtale på en overbevisende måde, ved at bruge avancerede sprogmodeller." Sådan skriver den avancerede chatbot Chat GPT, der er udviklet af selskabet OpenAI - om sig selv. For Chat GPT er nemlig en kunstig intelligens, der utrolig overbevisende mimer menneskelig samtale. Her kan du bogstavelig talt chatte med et bot-orakel, der kan løse en lang række spørgsmål og inputs ligefra: "Hvordan smager et jordbær?" til "Hvad er meningen med livet?" Eller: "Forklar livets begyndelse som om du var Eminem." Vidunderligt! Men potentialerne er større end det. Den er blevet kaldt "årets technyhed" og en revolution. Søren Pedersen, der er udviklingschef i TV2 regionerne og har fulgt udviklingen indenfor teknologien tæt de seneste år, fortæller om fremtiden for teknologien og dens aktuelle begrænsninger. Vil den gøre helt almindelige menneskers daglige arbejde med tekst, kommunikation og sprog helt overflødigt? Også mig, der skriver disse linjer? Du kan prøve at chatte med Chat GPT her: <a href="https://chat.openai.com/chat" rel="noopener">https://chat.openai.com/chat</a> Der er brugt lyd fra følgende sider: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=bWOUw8omUVg" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=bWOUw8omUVg</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=bWOUw8omUVg" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=bWOUw8omUVg</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=yWDUzNiWPJA" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=yWDUzNiWPJA</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=-cSFPIwMEq4" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=-cSFPIwMEq4</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=vn6u45M6RFg" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=vn6u45M6RFg</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ZzvzvLvMRuI" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=ZzvzvLvMRuI</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=vupqRAJL4Ec" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=vupqRAJL4Ec</a> <a href="https://www.youtube.com/watch?v=2lzQD-7lZJU" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=2lzQD-7lZJU</a> <a href="https://www.youtube.com/shorts/xAP2nR8pYBc" rel="noopener">https://www.youtube.com/shorts/xAP2nR8pYBc</a>

Chat GPT: Fyret af et chatbot-Orakel?

Kvantekryptering er låsen, som selv ikke kvantecomputeren vil kunne bryde. Det er en nyhed, som forskere fra DTU og Niels Bohr Instituttet demonstrerede d. 22. november. Man siger, at det afkortede Anden Verdenskrig med to år, at krypteringsmaskinen enigma blev brudt af de allierede. Det siger noget om, hvor betydningsfuld kryptering - altså at gemme beskeder bag komplicerede koder - er. Enigmaen blev brudt. Men drømmen om den ubrydelige kommunikation er lever videre. Seneste nyt er kvantekrypteringen, som forskerene netop har demonstreret. En teknologi, der i sin essens bruger lyspartikler til at lave en topsikker og helt ubrydelig kommunikationskanal. Kvantekrypteringen kan gøre det decideret umuligt at overvåge kommunikation, så selv ikke den kløgtigste kodebryder har en chance. Peter Lodahl, der er professor i kvantefysik og teknologi og en af forskerne bag kvantekrypteringsteknologien, forklarer princippet og mulighederne i teknologien. I første omgang er teknologien tiltænkt kritiske samfundsfunktioner - det vil sige kommunikationen mellem regeringer, militær, sundhedsvæsen, energisektoren, banker osv. Men potentielt set kan teknologien også bruges til kommunikationen mellem helt almindelige borgere. Det er jo egentlig ret sindsygt - og lidt skræmmende - tanke, at tænke på at kunne kommunikere, helt uden at fx. stater kan følge med. For ifølge historiker ved Lunds Universitet og ekspert i overvågning, Andreas Marklund, ligger det i staters natur at ville overvåge. Derfor undersøger denne episode af Ekstremt Online drømmen om den komplet sikre kommunikation. Derudover fortæller Nikolaj Rodkjær Kristensen fra faktatjekmediet Tjek Det om en mærkelig smædekampagne mod Danmark i anledning af VM i Qatar. Vil du selv bygge en Pringles-Enigma? Så tryk på linket her: <a href="https://fhcouk.files.wordpress.com/2012/05/pringlesenigma3a4.pdf" rel="noopener">https://fhcouk.files.wordpress.com/2012/05/pringlesenigma3a4.pdf</a> Derudover bruges der lyd fra DR.dks artikel om TV (<a href="https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/arkiv-video-saadan-saa-danmarks-foerste-direkte-tv-transmission-ud)" rel="noopener">https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/arkiv-video-saadan-saa-danmarks-foerste-direkte-tv-transmission-ud)</a> Og TV-2 Lorry (<a href="https://www.youtube.com/watch?v=_8pyspAAuEk" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=_8pyspAAuEk</a>), Sohini Ghoses TED TALK (<a href="https://www.youtube.com/watch?v=QuR969uMICM" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=QuR969uMICM</a>), Quanta Magasin på Youtube (<a href="https://www.youtube.com/watch?v=jHoEjvuPoB8" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=jHoEjvuPoB8</a>) og 'The Imitation Game'

Drømmen om den ubrydelige forbindelse: Fra enigma til kvantekryptering

Hvis du er ligesom 500 millioner andre mennesker her på jorden, så har du TikTok installeret på din telefon. Appen er kilde til uendelige mængder underholdning, serveret på din 'For You Page', der udvælger videoer netop til dig via en kompliceret algoritme. TikTok er den hurtigst voksende app målt på brugere, der nogensinde har eksisteret. Selv politikere fra venstre til højre, hoppede ved det nylige folketingsvalg med på appen i sådan en grad, at valget blev døbt et tiktokvalg. Men i USA bliver kongresmedlemmer frarådet at bruge appen pga. usikkerhed omkring datahøst. Og FBI kalder den en national sikkerhedsrisiko. Selv uden at være politiker i hverken USA eller Danmark, bør de skrappe udmeldinger få den helt almindelige bruger til at overveje en ekstra gang, om ens TikTok bør have adgang til alt fra mikrofon til kontakter. For slet ikke at tale om det intime kendskab til sin brugers lokation, adfærd og personlighed. I øjeblikket er appen endda i undersøgelse for brud på GDPR-reglerne, hvilket Sofie Freja Christensen fra cybersikkerhedsvirksomheden Dubex, en gang for alle sætter ord på hvad er. Og hvornår man for alvor skal overveje, om man bør slette sin TikTok hurtigere end man kan nå at sige FYP. Samtidig fortæller Julie Horup, journalist med speciale i internetkultur og gaming fra Soundvenue, hvad der er hemmeligheden bag appens succes og også dens problemer, særligt for mennesker med magt i Danmark. I episoden hører vi en TikTok-klassiker, aka. Monkeys Spinning Monkeys, lyden fra værtens egen personlige 'For You Page' og et par youtubeclip - <a href="https://www.youtube.com/watch?v=P6a8EOjPq4k" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=P6a8EOjPq4k</a> og <a href="https://www.youtube.com/watch?v=P2VO6ELhwQY" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=P2VO6ELhwQY</a>

FBI kalder den "En national sikkerhedsrisiko" - Men skal jeg slette min TikTok?

Verdens rigeste mand Elon Musk, har købt det sociale medie Twitter. En nyhed, han teasede ved at poste en video af ham selv, der bære en håndvask ind på platformens hovedkontor - med teksten: Let that sink in. Den begyndelse illustrerer meget godt, hvem Elon Musk er som CEO for Twitter. For allerede før “virkelighedens Tony Stark” overtog platformen for 44 milliarder dollars, har hans "did it 4 da lulz"-tweets givet bølgeskvulp over hele internettet og aktiemarkederne. Og det er kun blevet vildere siden d. 27. oktober, hvor Musk og en håndvask trådte ind i Twitter HQ. Medarbejdere er blevet fyret og genansat, funktioner er kommet og gået. Falske profiler har skabt kaos helt over på aktiemarkedet og Twitters nye CEO har diskuteret prisen for brugerbetaling på platformen med en berømt amerikansk gyserforfatter. På Twitter, selvfølgelig. Forfatter til nyhedsbrevet Digital Ugerevy, Lars K Jensen, giver en update over de seneste begivenheder fra Musk og Twitter. Hvad vil Musk med platformen, som mange politikere, journalister, meningsdannere og helt almindelige brugere er så afhængig af? Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne afliver en stædig myte om ytringsfrihed, der spiller ind i Elon Musks køb af platformen - eller “det digitale bytorv” som han kalder det. Det her er en historie, som kun er blevet mere og mere skør, fascinerende og lidt skræmmende for hver dag der er gået siden håndvasken - og Elon Musk - gik gennem døren til Twitter for godt 3 uger siden. Der er måske - måske ikke - en plan med det hele. Hvad det betyder for os almindelige brugere? NOTE: Programmet er optaget mandag d. 14. november 2022. Du kan læse Digital Ugerevy her: <a href="https://mailchi.mp/b6894e9538a1/ugerevy-2022-45-mandag-generelt" rel="noopener">https://mailchi.mp/b6894e9538a1/ugerevy-2022-45-mandag-generelt</a> Og igen i denne episode bruger Ekstremt Online en masse lyd: I am Ironman - ​​<a href="https://www.youtube.com/watch?v=FRIUhO4MdGU" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=FRIUhO4MdGU</a> Memet “Weird nerds defending Elon Musk” <a href="https://twitter.com/reactjpg/status/1391609088967065600" rel="noopener">https://twitter.com/reactjpg/status/1391609088967065600</a> NBC News om købet af Twitter: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=HY_CIfUyAIk" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=HY_CIfUyAIk</a> The Daily Show med Noah Trevor om Elon Musk og Twitter: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ia951CRcPfU" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=ia951CRcPfU</a> Washington Post: <a href="https://www.washingtonpost.com/technology/2022/10/27/twitter-elon-musk" rel="noopener">https://www.washingtonpost.com/technology/2022/10/27/twitter-elon-musk</a> Joe Rogan og Elon Musk ryger en joint: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=8Nael8xcSus&amp;t=43s" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=8Nael8xcSus&amp;t=43s</a> Hyberloop: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=S5fOWB6SNqs&amp;t=32s" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=S5fOWB6SNqs&amp;t=32s</a> Neuralink: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=EPUHsnN9R9I&amp;t=82s" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=EPUHsnN9R9I&amp;t=82s</a> GPT-3 101: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=p3_OUX6nAXk" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=p3_OUX6nAXk</a> Tesla arbejdsforhold: <a href="https://www.youtube.com/shorts/AiRfGDWrBDI" rel="noopener">https://www.youtube.com/shorts/AiRfGDWrBDI</a> Anklager om sexchikane på Space-X fly: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=yup8A4CWDk8&amp;t=42s" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=yup8A4CWDk8&amp;t=42s</a>

Elon Musk har købt Twitter: “did it 4 da lulz”

På bagkant af folketingsvalget er tiden kommet til at vurdere politikernes præstationer på sociale medier. Både dem, der sprængte skalaen og dem, der burde være blevet på de traditionelle formater, de måske forstod sig bedre på. I selskab med Anton Gade-Nielsen, journalist og tidligere vært på Ekstremt Online, uddeler Nanna Schmidt Nordestgaard priser til politikerne for deres game på sociale medier i løbet af valgkampen. Der er både ris, ros og en hel masse grin over kiksede danse, trends og store følelser. Der har nemlig været talt meget om Politiktok og sociale medier generelt i denne valgkamp. Men er det egentlig nyt at politikerne fisker stemmer på sociale medier, og at valgkampen bliver mere personlighed end politik? Det giver Steffen Hjaltelin perspektiv på. Steffen er nemlig tidligere kampagneansvarlig og rådgiver for både Venstres Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Så han ved, hvad der egentlig flytter stemmer og hvordan politikerne strategisk bruger medier i kampen for vælgernes kryds. I episoden taler Anton og Nanna om en hel række memes, TikToks, sange og opslag på Facebook. I kronologisk rækkefølge: Undervejs lytter vi til det originale score til Academy Awards, først og fremmest 'Hooray for Hollywood' af Richard A. Whiting ogJohnny Mercer. Derudover: Jacob Marks Facebook: <a href="https://fb.watch/gHetdj8rt9/" rel="noopener">https://fb.watch/gHetdj8rt9/</a> Oh Land synger til Demokratiets aften på DR.dk: <a href="https://www.dr.dk/drtv/program/demokratiets-aften_346083" rel="noopener">https://www.dr.dk/drtv/program/demokratiets-aften_346083</a> Carl Valentin &amp; Den Lette Gade, ‘Carl Valentin’: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=q7p2S6kUoWw" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=q7p2S6kUoWw</a> Jørgen Bjerregaards sang om Kristendemokraterne: ​​<a href="https://fb.watch/gHeEgvgqEz/" rel="noopener">https://fb.watch/gHeEgvgqEz/</a> Søren Pape Poulsen råber af klimademonstranter: <a href="https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-10-30-partilederdebat-blev-afbrudt-af-demonstranter-og-saa-fik-soeren-pape-nok" rel="noopener">https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-10-30-partilederdebat-blev-afbrudt-af-demonstranter-og-saa-fik-soeren-pape-nok</a> Morten Messerschmidt på TikTok: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@mrmesserschmidtdk/video/7153228021594393861?is_from_webapp=1&amp;sender_device=pc&amp;web_id=7132819737210242566 Din fars chef aka. Jakob Ellemann-Jensen på TikTok: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@jakobellemannjensen/video/7155389049069473030?is_from_webapp=1&amp;sender_device=pc&amp;web_id=7132819737210242566 Meme om Alex Vanopslagh af @vedvarendeforandringerihjernen: <a href="https://www.instagram.com/p/CkdedgXsy6x/?utm_source=ig_web_copy_link" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/CkdedgXsy6x/?utm_source=ig_web_copy_link</a> Marianne Karlsmoses 15 sekunder til partilederdebat på TV2: <a href="https://play.tv2.dk/serie/valg-2022/sidste-svar-partilederdebat-5a50df1f-81ae-46ed-ae1d-465e80c9dad1" rel="noopener">https://play.tv2.dk/serie/valg-2022/sidste-svar-partilederdebat-5a50df1f-81ae-46ed-ae1d-465e80c9dad1</a> BIVA anno 2002: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=pVrtSaoTbd0" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=pVrtSaoTbd0</a> Marianne og Bo: <a href="https://twitter.com/kallewidmer/status/1586832204465950721?s=46&amp;t=IU_CoA9pEo6XZMRBXgtDVQ&amp;fbclid=IwAR3ygKIHksXC3c2y26G_kQ5Ei_Xpac-k1tfD9KpprdKTaXzTljRf5IT482c" rel="noopener">https://twitter.com/kallewidmer/status/1586832204465950721?s=46&amp;t=IU_CoA9pEo6XZMRBXgtDVQ&amp;fbclid=IwAR3ygKIHksXC3c2y26G_kQ5Ei_Xpac-k1tfD9KpprdKTaXzTljRf5IT482c</a> Marianne og BIVA: <a href="https://twitter.com/sorenhenkelars1/status/1587192099874668546?s=46&amp;t=IU_CoA9pEo6XZMRBXgtDVQ&amp;fbclid=IwAR1PrnKA5FQyrjOt7fv70MXcQ_SghCA6EXY3rC0kRiIPTG76Rsy9c2Fbn2M" rel="noopener">https://twitter.com/sorenhenkelars1/status/1587192099874668546?s=46&amp;t=IU_CoA9pEo6XZMRBXgtDVQ&amp;fbclid=IwAR1PrnKA5FQyrjOt7fv70MXcQ_SghCA6EXY3rC0kRiIPTG76Rsy9c2Fbn2M</a> Pape, Ellemann og et akavet pressemøde: <a href="https://www.information.dk/debat/2022/10/spejder-pape-ellemann" rel="noopener">https://www.information.dk/debat/2022/10/spejder-pape-ellemann</a> Kritiske spørgsmål til selvsamme pressemøde: <a href="https://nyheder.tv2.dk/video/dXJuOnR2MjpjbXM6YnJpZ2h0Y292ZTp2aWRlbzo2MzEzOTk0NTM3MTEy" rel="noopener">https://nyheder.tv2.dk/video/dXJuOnR2MjpjbXM6YnJpZ2h0Y292ZTp2aWRlbzo2MzEzOTk0NTM3MTEy</a> Alex Vanopslagh (generelt) på TikTok: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@alexvanopslagh Og Liberal Alliances profil: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@liberalalliance_ Karen-Margrethe Lysholm på TikTok: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@karenmagrethekd/video/7156255016083328261?is_from_webapp=1&amp;sender_device=pc&amp;web_id=7132819737210242566

Prisen for årets mest akavede politiker på SoMe går til .....

I Iran går folk på gaderne i disse dage: Kvinder danser med håret frit og sætter ild til deres hijab, alt sammen i solidaritet, sorg og vrede over den unge kvinde Masha Aminis uretfærdige død i hænderne på moralpolitiet, der ikke mente hun var klædt tildækket nok. I Danmark sidder Ekstremt Onlines vært Nanna Schmidt Nordestgaard og følger protesterne på sociale medier. Hun vil gerne vise sin solidaritet med Irans kvinder. Men hvordan gør man egentlig det? Hjælper det at dele billeder og Instagram stories med sine (meget få) følgere, er det et letkøbt anerkendelsesstempel i ekkokammeret og et skulderklap til ens eget moralske kompas? Støtter det rent faktisk Irans demonstranter, eller er der noget i Instagram og andre sociale medieplatforme, der i sig selv er problematiske og modarbejder aktivistiske agendaer? Det handler denne episode om. Nanna forhører sig hos Anita Kordrostamy, der har en meget nær relation til protesterne og ikke mindst en oprigtig opfordring til alle, der ønsker at vise solidaritet med Iran: Del, del, del! Og Mikkeline Thomsen fra analysebureauet Analyse og Tal giver et perspektiv på, hvad der sker når sociale medier og politik smelter sammen. Til sidst fortæller Søren Engelbrecht fra faktatjekmediet Tjek Det om hvordan en dansk politiker pludselig talte ind i en kendt konspirationsteori i valgkampens sidste fase. Der bruges lyd fra: BBCs dækning af Masha Aminis begravelse: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=I-pxST_GHv4" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=I-pxST_GHv4</a> The Guardians dækning af Coldplay i Buenos Aires, Og ikke mindst protestsangen 'Baraye' af Shervin Hajipour

Del, like og kommenter for kvinderne i Iran?

Pludselig står Jakob Ellemann-Jensen, statsministerkandidat for Venstre, og nuværende statsminister for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, i debat på DR og diskuterer, om Ørsteds internationale vindmølleforetning kan karakteriseres som kritisk infrastruktur. Det viser sig at være et spørgsmål uden et klart svar. Det konkluderer Søren Engelbrecht fra faktatjekmediet Tjek Det, da han dykker ned i definitioner og vurderinger fra både Finansministeriet, Beredskabsstyrelsen og EU. Men spørgsmålet er, hvorfor det overhovedet er in at diskutere kritisk infrastruktur i bedste sendetid. Hvordan kritisk infrastruktur igen er blevet et tema i valgkampen? Og ikke mindst, hvad historien kan lærer os om Danmarks håndtering af kritisk infrastruktur? Spørger man Sanne Aagaard Jensen, som har skrevet ph.d. om kommunikation som kritisk infrastruktur under den kolde krig, er der værdigfuld viden at hente i efterkrigstidens konstante bekymring for krig i Danmark. I dag tester Beredskabsstyrelsen hvordan centrale aktører agerer i en krisesituation i store øvelser, kaldet KRISØV, som hvert andet år tester om kommunikationskanalerne og kommandovejene er klare hvis krigen eller krisen kommer. Det fortæller kontorchef Ulrik Keller om. Der bruges lyd fra: Jens Stoltenbergs tale d. 11. oktober 2022: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=uJjBpxlrnb0" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=uJjBpxlrnb0</a> TV-Avisen og Kampen om magten på DR: <a href="https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-laek-paa-flere-gasledninger-ved-bornholm_338999" rel="noopener">https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-laek-paa-flere-gasledninger-ved-bornholm_338999</a> <a href="https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-magten_-hvem-skal-lede-danmark_343239" rel="noopener">https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-magten_-hvem-skal-lede-danmark_343239</a> Og ikke mindst: <a href="https://www.danmarkpaafilm.dk/film/luftangreb" rel="noopener">https://www.danmarkpaafilm.dk/film/luftangreb</a> <a href="https://www.danmarkpaafilm.dk/film/civilforsvar" rel="noopener">https://www.danmarkpaafilm.dk/film/civilforsvar</a>

Kritisk infrastruktur i bedste sendetid

Den 1. november er der valg til Folketinget i Danmark Derfor har efterretningstjenester FE og PET i en fælles trusselsvurdering d. 7. okt meldt ud, at de holder ekstra godt øje med, om fremmede stater blander sig i valgkampen ved at sprede desinformation. Men efterretningstjenesterne vurderer, at vi er gode til at modstå desinformation i Danmark. Og at sandsynligheden for nogen overhovedet er interesseret i at blande sig i valgkampen, umiddelbart er lav. Så måske er det overflødigt, at vi overhovedet taler så meget om desinformation? Men ser man over Øresund til Sverige, er der derimod allerede eksempler på, at desinformationskampagner har haft effekt. I foråret lykkedes det at puste til mistilliden til myndighederne da historier om kidnapning af børn med muslimsk baggrund florererede på nettet. Det fortæller Mikael Tovfesson, afdelingschef i Myndigheten för psykologisk försvar i Sverige, som holder øje med og bekæmper kampagner som netop den. Sådan en myndighed har vi ikke i Danmark. Undervurderer efterretningstjenesterne risikoen for indblandingen eller er vi bare bedre end fx. svenskerne til at undgå at falde i desinformationsfælden her i Danmark? I episoden gæster også Thomas Hedin, chefredaktør på faktatjekmediet Tjek Det. Han fortælle om hvad desinformation egentlig er. Og Christiern Santos Okholm, der er phd. i russiske desinformationskampagner rettet mod Vesten. Der bruges lyd fra: DR.dk <a href="https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/se-videoen-her-udskriver-mette-frederiksen-folketingsvalget" rel="noopener">https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/se-videoen-her-udskriver-mette-frederiksen-folketingsvalget</a> The New Yorker <a href="https://www.youtube.com/watch?v=270F8s5TEKY" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=270F8s5TEKY</a> BBC News <a href="https://www.youtube.com/watch?v=UXR_bqyAy4E&amp;t=36s" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=UXR_bqyAy4E&amp;t=36s</a>

Er vi bedre til at spotte desinformation end svenskerne?

Foråret 2020 var fællessang, surdej, Tiger King og håndarbejde. Blandt andet. Samtidig blev alting konverteret til online versioner - også i kulturindustrien. Rundt omkring på teatre og museer boblede digitale initiativer frem. Selvom det var mere af nød end af gavn, så talte man dengang om det som en god ide at digitalisere kulturen, fordi digitaliseringen også var en form for demokratisering, hvor alle kunne være med uanset hvor de befandt sig - fysisk og mentalt. Men hvad betød digitalisering for brugernes betalingsvillighed, nu hvor man har vænnet sig til at se alting som noget, der ligger gratis lige foran en på skærmen? Nanna Schmidt Nordestgaard taler med kommunikationsdirektør for Det Kongelige Teater Magnus Restofte, Nationalmuseets vicedirektør Anni Mogensen, dramatiker og forlægger Joan Rang Christensen og ENIGMAS direktør Jane Sandberg. Der spilles lyd fra: <a href="https://kglteater.dk/xtra/bag-scenen/hobbittens-firbenede-venner-del-4" rel="noopener">https://kglteater.dk/xtra/bag-scenen/hobbittens-firbenede-venner-del-4</a> <a href="https://video.kglteater.dk/romeo-og-julie-3" rel="noopener">https://video.kglteater.dk/romeo-og-julie-3</a> Netflix og DR.dk

Gode gratis glæder?

D. 29. september kårede FN for trejde gang Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering. Men der er en bagside af medaljen. I en tidligere episode af Ekstrem Online fortalte journalist på Politiken, Jakob Sorgenfri Kjær, om hvordan op mod 25 % af danskerne oplever digitaliseringen som en uoverstigelig mur mellem dem selv og de velfærdsydelser, de har krav på. Det digitale A og B-hold er et udtryk for, at den universelle velfærd er under afvikling, fortæller professor på DTU Brit Ross Winthereik. Hun forsker i det uformelle arbejde som familie, frivillige og offentligt ansatte dagligt udfører for at sikre, at mennesker med digitale udfordringer kan følge med digitalt. Når det digitale allerede nu er en hæmsko for, at 25 % af danskerne (på tværs af alder og køn, uddannelse) kan få de ydelser, de har krav på i velfærdsstaten, hvordan sikre vi så, at alle borgere kan begå sig digitalt - og at de har et sted at henvende sig, hvis det alligevel driller? De digitale A- og B-hold er bare en af de udfordringer, Danmark som tredobbelt digital verdensmester står overfor. For på den anden side af digitaliseringen - på udviklersiden - er der også problemer. Danmark mangler nemlig kvalificeret arbejdskraft indenfor STEM og IT-fag. Og trods små forbedringer mangler kvinderne i høj grad på uddannelserne. I anledningen af verdensmesterskabet ser Ekstremt Online på bagsiden af digitaliserings-medaljen ved at tale med dem, der sørger for, at flere bliver digitale medborgere og dem, der sørger for, at bredere repræsentation blandt dem, der udvikler de digitale systemer.

Bagsiden af digitaliserings-medaljen

I kølvandet på corona-pandemien fulgte der ifølge WHO en infodemi - en flodbølge af informationer om sygdommens udbredelse, smittetal og mirakelkure. I en krisetid er det måske meget naturligt, at man går online og samler svar på de bekendte ubekendte, som man risikerer at opleve. Men i en infodemi får også de falske nyheder - og de decideret konspiratoriske - luft under vingerne. De seneste år er der talt virkelig meget om “fake news”: falske nyheder, informationer og konspirationsteorier. Og det er ikke mindst på grund af pandemien. Men hvor udbredt er det egentlig i Danmark? Det giver forsker på Roskilde Universitet, Jakob Bæk Kristensen, et overblik over. Jakob har været medforfatter på en hvidbog om emnet. Ifølge ham, er der plads til forsigtig optimisme i forhold til danskernes tendens til udbredelse af konspirationer. Men internettet og teknologier, der forbinder os, er ikke bare det, der gør det muligt at lade sig rive med af strømmen af informationer om smittetal, ikke-efterprøvede kurer og meget andet. Internettet og teknologien får også af og til skylden for sygdommen i sig selv - for eksempel i en konspirationsteori om sammenhæng mellem udrulningen af 5G-netværket og spredningen af corona. Det fortæller journalist Nathalie Frisch fra Tjek Det om. Men koblingen mellem teknologi og sygdom er langt fra noget, der opstået under coronapandien. Emil Stephensen, museumsmedarbejder på museet ENIGMA, hvor Ekstremt Online producers, drager en parallel mellem den rolle som nyheder om nutidens coronapandemi spredtes - og den russiske influenza fra 1889. Selvom man ikke havde internet, havde man nemlig telegrafen, som revolutionerede nyhedsstrømmen - men også blev mistænkeliggjort og frygtet.

Sygt meget information

En efterhånden tyndslidt metafor lyder, at i krig er sandhed det første offer. Men der er noget om det. I øjeblikket er der krig i Europa. Rusland har invaderet Ukraine, i det, der i Russiske medier kaldes “en særlig militær operation”. Og at bruge andre udtryk i de statsstyrede medier eller i en kommentar på sociale medier bliver straffet. Forsker Yevgeniy Golovchenko fra Københavns Universitet, mener at censur er et undervurderet element i den informationskrig, der lige nu foregår i mellem Rusland og Ukraine. Men på samme måde, som danske modstandsfolk udgav illegale blade under Anden Verdenskrig, så forsøger oppositionen i Rusland i øjeblikket at give borgere adgang til censurerede nyheder. Yevgeniy fortæller blandt andet om hjemmesiden Samizdat Online, der giver adgang til nyhedsmedier, som er censurerede i Rusland og på den måde mulighed for at tilgå forbudte informationer. Han giver et overblik over konsekvenserne af russisk censur, giver museumsinspektør på ENIGMA, Eva Wistoft Andersen, et historisk tilbageblik på den illegale presse under Anden Verdenskrig. Hjemmesiden, der omgår censur kan du se her: <a href="https://samizdatonline.org/" rel="noopener">https://samizdatonline.org/</a> I episoden er der brugt klip fra: BBC News. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=dtBPT17_TBI" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=dtBPT17_TBI</a> Og DR.DK. <a href="https://www.google.com/url?q=https" rel="noopener">https://www.google.com/url?q=https</a>://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-ukrainske-fremskridt-tvinger-rusland-til-ny-fortaelling_335896&amp;sa=D&amp;source=docs&amp;ust=1663250919915328&amp;usg=AOvVaw2PWNlxFxC9IKzCdL_oujQJ

Krigens første offer

Man skulle tro, at de digitalt indfødte ville have nemt ved at tilgå de offentlige digitale systemer. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Jakob Sorgenfri Kjær er journalist på Politiken. Hen over sommeren har han i en artikelserie afdækket, hvordan den digitale adgang til det digitale er en forhindring, som 20 % af danskerne snubler over på vej til de velfærdsydelser, de har krav på. Her i blandt mange unge. Ifølge en analyse Danmarks Statistik, har de 17-34 årige, ligesom den ældste generation mellem 75-89 år, i højere grad end resten af Danmark brug for hjælp til at tilgå de offentlige digitale systemer. Det er et problem for den unge, der kan overse bøder og komme i gæld, glemme tider i sundhedsvæsnet eller ikke få tilmeldt sig de velfærdsydelser, den unge har krav på. Men er det en den unges eget ansvar at holde sige ajour med e-boksen? I den her episode undersøger vært Nanna Schmidt Nordestgaard hvordan man kan være storforbruger af sociale medier, men ikke kunne overskue sin e-boks. Klippet i begyndelsen stammer fra Politiken-serien 'Den digitale Underklasse': <a href="https://fb.watch/fm4oLf5VDG/" rel="noopener">https://fb.watch/fm4oLf5VDG/</a> Du kan læse Søren Engelbrechts artikel fra Tjek Det her: <a href="https://www.tjekdet.dk/indsigt/prominent-politiker-spekulerer-i-valgsvindel-ved-det-svenske-valg" rel="noopener">https://www.tjekdet.dk/indsigt/prominent-politiker-spekulerer-i-valgsvindel-ved-det-svenske-valg</a>

Ung og uduelig til e-Boks

Datingappen Tinder fylder 10 år. 10 år med de berygtede swipes og et altid lidt mere attraktivt match bag den næste profil. Siden da er det digitale dating-marked eksploderet: Nu er der ikke bare Tinder, men også Happn, Bumble, Hinge, Grindr, Doubble, Feeld, Lovla, Raya, Muzz, Vola, Facebook Dating og så videre! Med så mange datingapps, med hver deres mere eller mindre specifikke målgruppe, burde det være nemt at finde en partner, der ligner en selv. Men lykken ikke er gjort, bare fordi der tigger et match ind. Med de mange datingapps følger også en lynhurtig, overfladisk og uforpligtende datingkultur. Det sætter Sedsel Nissen ord på. Mette Byriel-Thygesen, der er ekspert i seksualkultur og ansat på Nationalmuseet, fortæller om hvordan dating har ændret sig de seneste 100 år, blandt andet om den gammeldags kontaktannonce, hvor man med brevets rolige tempo kan lærer hinanden at kende uden alt for mange forstyrrende bikinibilleder og masseproducerede pickup-lines. Stine Mølgaard Sørensen fortæller om bogen 'Skudaarsønske', som hun har udgivet sammen med sin søster Malene. Bogen er en samling af den virkelige korrespondance mellem deres bedsteforældre, der mødtes, fordi Sigrid vovede pelsen og indrykkede en kontaktannonce i Berlingske Tidende, der begynder således: "Slank, ungdommelig Sygeplejerske søger Bekendtskab for evt. Ægteskab" Ekstremt Online fejrer med andre ord Tinders 10 første år med et historisk tilbageblik.

Tillykke med de 10 år, Tinder!

Da jeg gik i skole var matematik noget, man løste på papir med kuglepind, stile afleverede man i lærerens dueslag, og håndskrift blev trænet i særlige kladdehæfter. Sådan er det ikke mere. En af de helt store spiller i folkeskolens digitalisering er Chromebooks, som 40 kommuner i Danmark bruger. Så i stedet for kladdehæfter og dueslag arbejder man i Google Workspace. Men måske bliver folkeskolen snart igen lidt mindre digitaliseret. For Datatilsynet undersøger 20 af de 40 kommuner for brud på elevernes datasikkerhed. Det betyder, at kommunerne ikke kan garantere at Google ikke kigger med i elevernes data. Men hvorfor er det et problem, hvis Google kigger med på 7.as oplæg eller beskeder til læreren? Det giver Morten Kjærsgaard, direktør og stifter af open source-virksomheden Magenta, sit ret tankevækkende og skræmmende bud på. Samtidig udvikler han og hans kollegaer en mulig alternativ løsning til Googles platform, der ikke lader data flyde ud. Men på landets skoler frygter man at miste et godt og effektivt redskab i undervisningen. Det fortæller Kasper Mortensen, der er formand for lærerforeningen i Ballerup, og Charlotte Munk, der underviser i Helsingør, hvor man har taget konsekvensen af Datatilsynets kritik og gjort Google forbudt for elever. I denne episode ligger jeg elevernes datasikkerhed på vægtskålen over for dem effektivitet og frihed, som Chromebooks giver. I slutningen af programmet besøger Tjek Det studiet. Journalisterne Andreas Søndergaard Petersen og Kalle Thue Gregersen fortæller om hvordan Kalle pludselig blev online skydeskive for had og kritik, da han undersøgte en ikke helt uafhængig journalists arbejde.

Google i skoletasken

En mandag i begyndelsen af august 2022 gik Ella i 7-eleven efter morgenmad og cigaretter. Men i stedet for at være et effektivt stop på vej til arbejde, var der kaos i butikken. For 7-Eleven Danmark var samme morgen blevet ramt af et hackerangreb, der havde lagt kædens betalingssystem ned. Så alle 176 butikker Danmark over måtte lukke. Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen fra cyberangreb er høj. Og denne gang gik det ud over 7-Eleven. Selvom konsekvenserne var til at føle på, var de trods alt begrænsede. Men næste gang går det måske ud over et mere samfundskritisk system. Er vi som borgere og medarbejdere parate, hvis det næste store hackerangreb rammer? Nej, mener Susanne Skov Diemer, CEO i Praesidio og forfatter til bogen ‘Forbered dig bedst på det værste’. Ifølge Susanne er den ubekvemme sandhed, at alt kan hackes i digitaliseret land som Danmark. Og hverken som borgere eller som land er vi forberedte. Heldigvis har Susanne et par tips til hvordan man kan styrke sit eget forsvar mod hackere. Og hvad man kan gøre, hvis den ubekvemme sandhed bliver til virkelighed. I slutningen af programmet besøger journalist Andreas Søndergaard Petersen fra Tjek Det studiet og fortæller om en Ølfest i Italien, der blev delt i en helt forkert sammenhæng. Den artikel kan du læse her: <a href="https://www.tjekdet.dk/faktatjek/video-viser-ikke-dyttende-landmaend-protestere-mod-inflation-de-er-bare-til-oelfest" rel="noopener">https://www.tjekdet.dk/faktatjek/video-viser-ikke-dyttende-landmaend-protestere-mod-inflation-de-er-bare-til-oelfest</a>

Den ubekvemme sandhed

I dag følger vi op på Elon Musks forsøg på at købe Twitter - eller hans forsøg på at undgå at købe Twitter, som det efterhånden er blevet. Det taler jeg om med journalist Julie Horup fra Soundvenue om. Jeg skal også lige igennem lidt brugerflade-frustrations-samtale terapi med den altid forstående Nadia Nikolajeva, der udover det er ekspert og rådgiver i sociale medier. Det er lige om lidt, hvor vi også byder på ikke bare en, men to, ja nærmest tre gode råd til bedre brug af dine sociale medier. Det er i sandhed et public service program det her. Og til sidst i programmer står den på en vaskeægte content-anbefaling. Hæng på. LINKS: Nadia Nikolajeva: <a href="https://twitter.com/medielajeva" rel="noopener">https://twitter.com/medielajeva</a> Julie Horup: <a href="https://twitter.com/juliehorup" rel="noopener">https://twitter.com/juliehorup</a> Anton og Nadias rant over Instagram vol. 1: <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ekstremt-online/id1607523835?i=1000555788007" rel="noopener">https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ekstremt-online/id1607523835?i=1000555788007</a> Ekstremt Online om Elon Musk: <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ekstremt-online/id1607523835?i=1000559665663" rel="noopener">https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ekstremt-online/id1607523835?i=1000559665663</a> Ekstremt Online om One Sec: <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ekstremt-online/id1607523835?i=1000550641010" rel="noopener">https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ekstremt-online/id1607523835?i=1000550641010</a> ALL CAPS om Bo Burnham: <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000526695251" rel="noopener">https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000526695251</a> Inside med Bo Burnham: <a href="https://www.netflix.com/title/81289483" rel="noopener">https://www.netflix.com/title/81289483</a> Outtakes fra Inside med Bo Burnham: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=5XWEVoI40sE&amp;ab_channel=boburnham" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=5XWEVoI40sE&amp;ab_channel=boburnham</a> Der er brugt lyd fra: Welcome to the internet med Bo Burnham: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=k1BneeJTDcU&amp;ab_channel=boburnham" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=k1BneeJTDcU&amp;ab_channel=boburnham</a> Content med Bo Burnham: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=7K1KIsHp-P4&amp;ab_channel=BoBurnham-Topic" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=7K1KIsHp-P4&amp;ab_channel=BoBurnham-Topic</a>

The Struggle is Reels + Elons kolde fødder og lidt CONTENT... 😱🤯😏

I dagens program skal vi tale om den retssag, som mange har fulgt med i på sociale medier, men som de færreste måske helt har forstået hvad handler om. Det er selvfølgelig Johnny Depp v Amber Heard sagen. Vi har nemlig alle sammen kunne følge med live på YouTube - og se det hele - men det er måske de færreste der har gjort det. Til gengæld har det ikke været muligt at undgå brudstykker, uddrag, memes og sjove videoklip fra retssagen. Men hvilket indtryk har disse memes og uddrag efterladt os med? Kan fremstillingen af Heard på sociale medier afskrække andre kvinder fra at tale op om partnervold og metoo eller er det her en sejr for mænd, der er blevet falsk anklaget og med til at bryde tabuet om mænd, der lever i usunde forhold med partnervold…? Jeg har telefonisk besøg af Selin Turker journalist på Zetland, USA-korospontent Anne Alling og lektor i medievidenskab Line Nybro Petersen. LINKS: Selin Türker: <a href="https://twitter.com/selinturkerr" rel="noopener">https://twitter.com/selinturkerr</a> Selin Türkers dækning af sagen i Zetland: <a href="https://www.zetland.dk/historie/sOZkEgl7-aegJG0Zj-edc52?utm_source=facebook&amp;utm_medium=zetlanddk&amp;utm_campaign=artikel#77b9aae5-ffad-434e-8818-3fa3e90e5e12" rel="noopener">https://www.zetland.dk/historie/sOZkEgl7-aegJG0Zj-edc52?utm_source=facebook&amp;utm_medium=zetlanddk&amp;utm_campaign=artikel#77b9aae5-ffad-434e-8818-3fa3e90e5e12</a> Anne Alling: <a href="https://twitter.com/AnneHAlling" rel="noopener">https://twitter.com/AnneHAlling</a> Line Nybro Petersen: <a href="https://twitter.com/NybroPetersen" rel="noopener">https://twitter.com/NybroPetersen</a> Amber Heards klumme: <a href="https://www.washingtonpost.com/opinions/ive-seen-how-institutions-protect-men-accused-of-abuse-heres-what-we-can-do/2018/12/18/71fd876a-02ed-11e9-b5df-5d3874f1ac36_story.html" rel="noopener">https://www.washingtonpost.com/opinions/ive-seen-how-institutions-protect-men-accused-of-abuse-heres-what-we-can-do/2018/12/18/71fd876a-02ed-11e9-b5df-5d3874f1ac36_story.html</a> Der er brugt lyd fra: Johnny Depp Vs Amber Heard Trial Recap | Full Breakdown And Analysis <a href="https://www.youtube.com/watch?v=71ACRkNlhQg&amp;ab_channel=HeavySpoilers" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=71ACRkNlhQg&amp;ab_channel=HeavySpoilers</a> Making Sense of the Verdict (Depp v. Heard) <a href="https://www.youtube.com/watch?v=HMeaBvJI5_w&amp;ab_channel=LegalEagle" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=HMeaBvJI5_w&amp;ab_channel=LegalEagle</a> Johnny Depp Trial Final Verdict <a href="https://www.youtube.com/watch?v=UztUCGL6Qd4&amp;ab_channel=AsmongoldTV" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=UztUCGL6Qd4&amp;ab_channel=AsmongoldTV</a>

Depp vs. Heard: Retssagen, der blev et modbydeligt meme

Det her er Ekstremt Online - programmer, der fyrer mere rundt i sit TikTok-feed end på landets kunstmuseer. Men derfor kan programmet jo godt handle om kunst - eller kunstig intelligens - som dagens emne er. Robotternes fornemmelse for kunst. Firmaet OpenAI har skabt den kunstige intelligens Dall-E, som lige er kommet i en opdateret version: Dall-E 2. Det den gør er, at den generer nogle billeder ud fra en kort beskrivelse på tekst. Det er alt sammen meget sjovt og underholdende. Men hvad er formålet? Hvorfor kan man få en robot til at lege kunstner? Bør man? Hvilken betydning får det for kunstnerens rolle i samfundet? Kan vi risikere, at sådan en teknologi er med til at ensrette kunsten eller ændre vores opfattelse af, hvad kunst er? Og hvorfor er alle billederne så fjollede? Det er nogle af de ting vi taler om i dag. Jeg har besøg af billedekunstner Mikkel Ørum og journalist på Ingeniøren Therese Moreau med i studiet i dag. Vi taler om alt det Dall-E 2 kan og alle de ting, den ikke kan - og om en kunstig intelligens’ fornemmelse for kunst er nok til at kalde det, den producerer for kunst? LINKS: Kristoffer Ørum: <a href="http://www.oerum.org" rel="noopener">http://www.oerum.org</a> Therese Moreau: <a href="https://pro.ing.dk/datatech/therese-moreau" rel="noopener">https://pro.ing.dk/datatech/therese-moreau</a> Læs mere om Dall-E 2 her: <a href="https://openai.com/dall-e-2/" rel="noopener">https://openai.com/dall-e-2/</a> Dall-E på Instagram og eksempler herunder: <a href="https://instagram.com/openaidalle?igshid=YmMyMTA2M2Y=" rel="noopener">https://instagram.com/openaidalle?igshid=YmMyMTA2M2Y=</a> En giraf på en vandscooter: <a href="https://www.instagram.com/p/CdHoBomrf1u/?igshid=YmMyMTA2M2Y=" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/CdHoBomrf1u/?igshid=YmMyMTA2M2Y=</a> Et portræt af en kænguru med solbriller i rembrandt-stil: <a href="https://www.instagram.com/p/Cc3QTGVpc3N/?igshid=YmMyMTA2M2Y=" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/Cc3QTGVpc3N/?igshid=YmMyMTA2M2Y=</a> Et fiskeøje billede af en løve, der er lige ved at æde billedet: <a href="https://www.instagram.com/p/Cc6KmdAP53d/?igshid=YmMyMTA2M2Y=" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/Cc6KmdAP53d/?igshid=YmMyMTA2M2Y=</a> En tiger i laboratorie-kitel med 1980’er Miami vibes: <a href="https://www.instagram.com/p/Cc5igohr3fs/?igshid=YmMyMTA2M2Y=" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/Cc5igohr3fs/?igshid=YmMyMTA2M2Y=</a> Et rum fuldt af kæmpe dovendyr, der vinker i retningen af seeren malet i Andy Warholl-stil: <a href="https://www.instagram.com/p/CcSqlbkrd7j/?igshid=YmMyMTA2M2Y=" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/CcSqlbkrd7j/?igshid=YmMyMTA2M2Y=</a> En computerchip i form af en avokado: <a href="https://www.instagram.com/p/CcLWY1MpzOd/?igshid=YmMyMTA2M2Y=" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/CcLWY1MpzOd/?igshid=YmMyMTA2M2Y=</a> NFT scholars på TikTok: ​​<a href="https://vm.tiktok.com/ZMLKQ8Njb/?k=1" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLKQ8Njb/?k=1</a> Der er brugt lyd fra: AI Made This Thumbnail! <a href="https://youtu.be/yCBEumeXY4A" rel="noopener">https://youtu.be/yCBEumeXY4A</a> Karen X på TikTok: <a href="https://vm.tiktok.com/ZMLKQBtmy/?k=1" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLKQBtmy/?k=1</a> Michael Ashmead på TikTok: <a href="https://vm.tiktok.com/ZMLKQds7q/?k=1" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLKQds7q/?k=1</a> Ali Big Tech på TikTok: ​​<a href="https://vm.tiktok.com/ZMLKQF8vh/?k=1" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLKQF8vh/?k=1</a> producthunt.com på TikTok: ​​<a href="https://vm.tiktok.com/ZMLKQUJFs/?k=1" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLKQUJFs/?k=1</a>

Robotternes fornemmelse for kunst (eller "Dall-E 2, den kunstige intelligens, de kaldte kunstner")

iPod’en er død - længe leve det virale TikTok-hit. I dag taler jeg med David Guldager om Apples ikoniske mp3-afspiller iPod’en, som er taget ud af produktion efter 21 år. Selvom den har udviklet sig meget siden Steve Jobs første gang tog den op ad sin stramme cowboybukselomme i 2001, så har den alligevel altid været den samme. Og så har den ændret musikforbrugshistorien for altid. Og nu kan vi streame alt, hvad vi ønsker hele tiden… På Spotify kan du finde alt, men det gør det ikke nødvendigvis nemmere for os at vælge. Det har jeg talt med Rasmus Rex Pedersen om, han forsker i kulturelle og økonomiske effekter af digitalisering i musikindustrien på RUC. Og så er der TikTok og musikken herpå. Lizzos About Damn Time er ikke til at komme udenom. Men er det næsten FOR perfekt som TikTok-hit? Det taler jeg med Andreas Ledet fra Universal Music i Danmark til sidst i programmet. LINKS: David Guldager: <a href="https://www.davidguldager.dk/om/" rel="noopener">https://www.davidguldager.dk/om/</a> About Damn Time (Lizzo): <a href="https://www.youtube.com/watch?v=IXXxciRUMzE&amp;ab_channel=LizzoMusic" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=IXXxciRUMzE&amp;ab_channel=LizzoMusic</a> Apple Music Event 2001-The First Ever iPod Introduction <a href="https://www.youtube.com/watch?v=kN0SVBCJqLs&amp;ab_channel=JoshuaG" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=kN0SVBCJqLs&amp;ab_channel=JoshuaG</a>

iPod’en er død (rip) - længe leve det virale TikTok-hit og “The Paradox of Choice”

Dette er dit radiofoniske klubhus for alt, hvad der sker på nettet. En af de ting, der sker er, at vi forener os i digitale fællesskaber. Her kan vi mødes om at være fælles om ting. Der er grupper for alt og vi elsker at samles i Danmark. Både fysisk men så sandelig også digitalt. Og stedet vi gør det i stor stil er på Facebook. Retoriker og partner i analysebureauet Analyse og Tal Mikkeline Thomsen er i studiet til en snak om den kortlægning de har foretaget af anske Facebook-gruppe-landskab. Det, de kalder “De Digitale Medborgerhuse”. Jeg har besøgt Dan Kreutzfeldt i Nordvest. Han er selv frivillig moderator i Facebookgruppen “Det sker i Nordvest”. Han er indbegrebet af en ildsjæl og han fortæller om, hvad der kan sætte ild i debatten i den gruppe. Det er noget med Katten Bjarne. Ekspert i dataetik Pernille Tranberg har i mange år advaret mod, at Facebook sidder på en for stor del af kommunikationsinfrastrukturen her i landet og grupperne på Facebook er ingen undtagelse. Direktør på ENIGMA Jane Sandberg er forfatter til bogen Come Together, der handler om fællesskaber i Danmark. Hun er også med i programmet. LINKS: Mikkeline Thomsen: <a href="https://twitter.com/MikkelineT" rel="noopener">https://twitter.com/MikkelineT</a> Analyse og Tal: <a href="https://ogtal.dk/#frontpage" rel="noopener">https://ogtal.dk/#frontpage</a> Analyse og Tals seneste rapport: <a href="https://strapi.ogtal.dk/uploads/30ab7a9c76a0410ea42a2c4477b7df36.pdf" rel="noopener">https://strapi.ogtal.dk/uploads/30ab7a9c76a0410ea42a2c4477b7df36.pdf</a> Pernille Tranberg: <a href="https://digital-identitet.dk/da/om/" rel="noopener">https://digital-identitet.dk/da/om/</a> Jane Sandbergs bog Come Together: <a href="https://strandbergpublishing.dk/boger/come-together/" rel="noopener">https://strandbergpublishing.dk/boger/come-together/</a> ALL CAPS om Analyse og Tals tidligere rapporter: <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000543112362" rel="noopener">https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000543112362</a> Der er brugt lyd fra: Here to Help: How to Join a Facebook Group <a href="https://www.youtube.com/watch?v=I7krFwPEFe4&amp;ab_channel=FacebookApp" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=I7krFwPEFe4&amp;ab_channel=FacebookApp</a>

Katten Bjarne og de danske fællesskaber i Facebookland

Elon Musk - verdens rigeste mand har købt platformen Twitter, der bliver kaldt det mest dagsordensættende sociale medie. Elon Musk siger selv, at han gerne vil gøre Twitter mere mangfoldig - og det vil han blandt andet gøre ved at skrue ned for moderationen og op for ytringsfriheden. Han synes ikke, at man har kan sige, hvad man mener på platformen som den er nu. Det har fået mange til at blive bange for, at Twitter nu bliver et losseplads for hadtale, chikane og digital vold. Elon Musk selv er storforbruger af Twitter, hvor han deler memes, skriver spydige og sarkastiske statements om alt og alle og i det hele taget har en fest. Men er det en fest, som alle har lyst til at være med til? Twitter er som sagt et af de mest dagsordensættende sociale medier - hvis ikke det mest dagsordensættende - så hvilken betydning får det for “den virkelige verden” - i gåseøjne - , hvis Musk sætter ild til den demokratiske samtale på Twitter og skruer ned for moderationen i en tid, hvor alle kalder på mere moderation og regulering… I dette program taler jeg med med finansjournalist og ansvarshavende chefredaktion på finansmediet euroinvestor Simon Richard Nielsen om hvordan man køber et socialt medie. Jeg taler med kommunikationsrådgiver med særligt fokus på sociale medier Troels Johannesen om Musk planer om at gøre algoritmen gennemsigtig. Og så får jeg besøg af internetkultur-journalist på Soundvenue Julie Horup og forfatter og ekspert i digital kultur, online had-fællesskaber og digital chikane hos Cybernauterne Maia Kahlke Lorentzen vi skal tale om, hvem Elon Musk er, hvad han står for og hvad han mener, når han siger mere ytringsfrihed. LINKS: Elon Musk på Twitter: <a href="https://twitter.com/elonmusk" rel="noopener">https://twitter.com/elonmusk</a> Julie Horup på Twitter: <a href="https://twitter.com/juliehorup" rel="noopener">https://twitter.com/juliehorup</a> Maia Kahlke Lorentzen på Twitter: <a href="https://twitter.com/maiakm" rel="noopener">https://twitter.com/maiakm</a> Troels Johannesen på Twitter: <a href="https://twitter.com/troelsj" rel="noopener">https://twitter.com/troelsj</a> Simon Richard Nielsen på Twitter: <a href="https://twitter.com/Simonrichard" rel="noopener">https://twitter.com/Simonrichard</a> Troels Johannesens blogindlæg om Elon Musk: <a href="https://troelsjohannesen.dk/hvad-sker-der-hvis-elon-musk-koeber-twitter/" rel="noopener">https://troelsjohannesen.dk/hvad-sker-der-hvis-elon-musk-koeber-twitter/</a> Der er brugt lyd fra: Elon Musk Talks About His Plans for Twitter at TED <a href="https://www.youtube.com/watch?v=WrH-CTRrj_I&amp;ab_channel=BloombergQuicktake%3ANow" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=WrH-CTRrj_I&amp;ab_channel=BloombergQuicktake%3ANow</a> Joe Reacts to Elon Musk Buying Twitter <a href="https://www.youtube.com/watch?v=iq6q82Jo8ZQ&amp;ab_channel=PowerfulJRE" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=iq6q82Jo8ZQ&amp;ab_channel=PowerfulJRE</a> CNN media analyst has meltdown over Elon Musk Twitter takeover: US 'headed to hell' <a href="https://www.youtube.com/watch?v=GqrzN77cA-Q&amp;ab_channel=FoxBusiness" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=GqrzN77cA-Q&amp;ab_channel=FoxBusiness</a> CNN's Brian Stelter MELTS DOWN Over Musk Twitter Takeover | Breaking Points with Krystal and Saagar <a href="https://www.youtube.com/watch?v=WjFINf72Oqg&amp;ab_channel=BreakingPoints" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=WjFINf72Oqg&amp;ab_channel=BreakingPoints</a> Elon Musk Buys Twitter for $44 Billion &amp; Netflix Show “Old Enough!” Divides Parents | The Daily Show <a href="https://www.youtube.com/watch?v=kpNq6rkS0hg&amp;ab_channel=TheDailyShowwithTrevorNoah" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=kpNq6rkS0hg&amp;ab_channel=TheDailyShowwithTrevorNoah</a> 'Is this all a troll?': Elon Musk offers to buy Twitter <a href="https://www.youtube.com/watch?v=A2XTOSX8g_s&amp;ab_channel=CNN" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=A2XTOSX8g_s&amp;ab_channel=CNN</a>

Twitter just got Musk'ed. Shit posts, memes, ytringsfrihed og gennemsigtige algoritmer 😱

I denne episode er jeg - jeres vært, Anton Gade-Nielsen - taget ud i den fysiske virkelighed for at træde ind i den virtuelle virkelighed. Jeg er i Helsingør, hvor jeg besøger Catch, som er et center for kunst, design og teknologi. Her får jeg lov til at opleve kunstneren Jakob LaCours VR-platform, hvorfra han udøver sin kunst og lave virtuelle renselsesritualer. Jakob LaCour kalder sig for tekno-sharman og han mener, at VR kan åbne op for en større sanselighed og åndelighed. Jeg taler med programleder for Catch Majken Overgaard og Jakob LaCour om at bruge VR-teknologi i kunst og om kunsten er med til at udfordre og skubbe på udviklingen af metaverset… Det jeg prøver at undersøge i dagens program er, hvordan kunst og kunstnere kan udforske og udvide rammerne for, hvad man kan opleve og mærke i VR og om det kommer til at skubbe til udviklingen af det uundgåelige metavers. Kan man ting i metaverset, der gør, at vi får en større følelse af virkelighed eller mening end i den fysiske virkelighed? Og hvis de ting, man føler og oplever i VR eller i metaverset er lige så virkelige som i den fysiske virkelighed - eller måske mere virkelige - hvem passer så på os? Hvordan sørger vi for, at vi ikke kommer noget til, når vi på et tidspunkt træder mere fysisk ind i internettet og mødes i rum med andre. Er vi klar? For selvom internettet kan være meget smukt og dejligt, så ved vi jo, at der også er helt utroligt grimt og ubehageligt derude. Og dem, der er ubehagelige - det er ofte nogle af de andre brugere. Med i programmet er også Therkel Sand Therkelsen - VR/AR/XR-ekspert og konsulent og rådgiver i brugen af mixed reality samt Sofie Hvitved, futurist og seniorrådgiver hos Institut for Fremtidsforskning, som er god til at se, hvilke fremtider vores nuværende udvikling kan pege på. Jeg fanger dem på dette års VR-konference CopenX i København. LINKS: Jakob LaCour: <a href="https://jakoblacour.com" rel="noopener">https://jakoblacour.com</a> Catch: <a href="https://www.catch.dk" rel="noopener">https://www.catch.dk</a> Sofie Hvitved: <a href="https://cifs.dk/people/sofie-hvitved/" rel="noopener">https://cifs.dk/people/sofie-hvitved/</a> Therkel Sand Therkelsen: <a href="https://www.therkel.com" rel="noopener">https://www.therkel.com</a> CopenX: <a href="https://www.copenx.com" rel="noopener">https://www.copenx.com</a> Der er brugt lyd fra: Metaverse (sang) Skyler Higley og Nicholas James: <a href="https://open.spotify.com/track/2bR2TZ1kCcxfZdCZIu6Gff?si=bd0720d1992844de" rel="noopener">https://open.spotify.com/track/2bR2TZ1kCcxfZdCZIu6Gff?si=bd0720d1992844de</a> Mark Zuckerbergs præsentation af Meta: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=pjNI9K1D_xo&amp;t=288s&amp;ab_channel=Meta" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=pjNI9K1D_xo&amp;t=288s&amp;ab_channel=Meta</a>

Er den virtuelle virkelighed mere virkelig end den fysiske? Skal kunstnerne skabe metaverset?

Kulturministeren Ane Halsboe-Jørgensen er med i denne uges Ekstremt Online. Som opfølgning på regeringens medieudspil har Ane Halsboe-Jørgensen været i Silicon Valley og aflevere en officiel anmodning til Facebook og YouTube, hvor hun beder om mere gennemsigtighed i de samfundsmæssige effekter af tech-giganternes algoritmer. Lytter techgiganterne til Danmark? Hvorfor skulle de rette ind? Og kan problemet med algoritmerne løses uden at firmaernes forretningsmodel falder til jorden? Kan en officiel anmodning fra det danske kulturministerium rent faktisk gøre en forskel? Eller kan Facebook, Youtube og de andre ikke bare fortsætte som førhen uden at skæve det mindste til, hvad vi forlanger her fra lille Danmark? Disse ting spørger jeg både kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og digital rådgiver, ekspert i sociale medier og algoritme-betvinger Benjamin Rud Elberth om. Jeg får også besøg af Sebastian Lyngaard - manden bag meme-profilen Herlige Svend. Han har ikke lavet et meme om den mest meme-venlige begivenhed nogensinde. Will Smith, der giver Chris Rock en lussing på live TV under dette års Oscar-uddeling. Hvordan kan man misse den mulighed? Og hvis det er fordi, at det egentligt ikke er sjovt, kan jeg så få ham til at grine af nogle af de memes jeg har fundet med Smith og Rock og den syngende lussing Og så er der sket en vaskeægte internet-begivenhed - r/place er tilbage efter 5 år på Reddit. Her har brugerne kunne pryde et blankt kanvas på i alt en million pixels over en forlænget weekend - en farvet pixel af gangen.Når man har placeret en farvet pixel skal man vente i fem minutter før man kan placere den næste. Hvordan der kan komme noget meningsfuldt ud af det, kan du høre til sidst i programmet. LINKS: Billedet af Kulturministeren med Nick Clegg: <a href="https://twitter.com/TarpCPH/status/1507337517455986699" rel="noopener">https://twitter.com/TarpCPH/status/1507337517455986699</a> Billede af de udskrevne dokumenter: <a href="https://twitter.com/TarpCPH/status/1507336145192906758" rel="noopener">https://twitter.com/TarpCPH/status/1507336145192906758</a> Ane Halsboe-Jørgensen på Twitter: <a href="https://twitter.com/AneHalsboe" rel="noopener">https://twitter.com/AneHalsboe</a> Benjamin Rud Elberth: <a href="https://elberth.dk" rel="noopener">https://elberth.dk</a> Herlige Svend: <a href="https://instagram.com/herligesvend?utm_medium=copy_link" rel="noopener">https://instagram.com/herligesvend?utm_medium=copy_link</a> Sebastian Lyngaards take på lussingen: <a href="https://www.instagram.com/p/Cbpl-KNM7pK/?utm_medium=copy_link" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/Cbpl-KNM7pK/?utm_medium=copy_link</a> Memes om Will Smith og Chris Rock (som nævnes i programmet): <a href="https://www.instagram.com/p/Cb6j6QUAoMX/?utm_medium=copy_link" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/Cb6j6QUAoMX/?utm_medium=copy_link</a> <a href="https://www.instagram.com/p/Cbz3_i2ggLU/?utm_medium=copy_link" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/Cbz3_i2ggLU/?utm_medium=copy_link</a> <a href="https://twitter.com/NoahPasternak/status/1508929619223023617?s=20&amp;t=y52NBPocEuEorOWuNRS3ew" rel="noopener">https://twitter.com/NoahPasternak/status/1508929619223023617?s=20&amp;t=y52NBPocEuEorOWuNRS3ew</a> Reklame for Flex Tape: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=0xzN6FM5x_E&amp;ab_channel=FlexSeal" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=0xzN6FM5x_E&amp;ab_channel=FlexSeal</a> r/place på Reddit: <a href="https://www.reddit.com/r/place" rel="noopener">https://www.reddit.com/r/place</a> r/denmark på Reddit: <a href="https://www.reddit.com/r/denmark" rel="noopener">https://www.reddit.com/r/denmark</a> En forklaring af alle tingene på r/place: <a href="https://place-atlas.stefanocoding.me" rel="noopener">https://place-atlas.stefanocoding.me</a> Timelapse af værket på r/place: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=3AM_NCfYZBw&amp;ab_channel=FriendlyChimpanzee" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=3AM_NCfYZBw&amp;ab_channel=FriendlyChimpanzee</a> Der er brugt lyd fra: Watch the uncensored moment Will Smith smacks Chris Rock on stage at the Oscars, drops F-bomb <a href="https://www.youtube.com/watch?v=myjEoDypUD8&amp;ab_channel=GuardianNews" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=myjEoDypUD8&amp;ab_channel=GuardianNews</a> Meme King: <a href="https://vm.tiktok.com/ZMLQsd34x/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLQsd34x/</a> Fight Club (2/5) Movie CLIP - The First Rule of Fight Club (1999) HD <a href="https://www.youtube.com/watch?v=dC1yHLp9bWA&amp;ab_channel=Movieclips" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=dC1yHLp9bWA&amp;ab_channel=Movieclips</a>

En kulturminister i Silicon Valley. En meme-able lussing. Og en krig om pixels på Reddit 🟥🟧🟨🟩🟦🟪

I denne uge ser vi nærmere på hjemmesiden 1920.in, hvor man kan sende en sms til en tilfældig almindelig russer og fortælle, hvordan vi her i Vesten opfatter situationen i Rusland og Ukraine lige nu. Tanken er, at vi på den måde kan påvirke befolkningen og oplyse om tingenes tilstand. Men er det en god ide og er den almindelige russer klar til at høre på os i Vesten? Med i studiet er Kevin Shakir, journalist på 24syv, der har talt med Jan Zumbach, der er en af folkene bag 1920.in og en del af Squad303. Hør mere om de historiske referencer bag projektet, om det er lovligt og om det overhovedet er en god ide at kontakte almindelige russere. Med på en telefon er også Henriette Borg Reinholdt. Hun er leder for Dansk Kulturinstitut i Rusland. I programmets start beroliger Nadia Nikolajeva programmets vært, der har set sig rasende på Instagrams brugerflade. Nadia er ekspert og rådgiver i sociale medier og stifter af netværket Ansvar for Feedet. LINKS: Krig i Europa om 1920.in: <a href="https://24syv.dk/episode/anonymous-i-krig-mod-putin" rel="noopener">https://24syv.dk/episode/anonymous-i-krig-mod-putin</a> Kevin Shakir på Twitter: <a href="https://twitter.com/kevinshakir" rel="noopener">https://twitter.com/kevinshakir</a> 1920.in i andre medier: <a href="https://1920.in/media.html" rel="noopener">https://1920.in/media.html</a> Dansk Kulturinstitut: <a href="https://www.danishculture.com/da/" rel="noopener">https://www.danishculture.com/da/</a> Nadia Nikolajeva på Twitter: <a href="https://twitter.com/medielajeva" rel="noopener">https://twitter.com/medielajeva</a> Nadia Nikolajeva på Instagram: <a href="https://instagram.com/medielajeva" rel="noopener">https://instagram.com/medielajeva</a> Skriv til Anton, hvis du også er sur over en brugerflade på nettet: <a href="https://instagram.com/antongaden" rel="noopener">https://instagram.com/antongaden</a>

Raser over Instagram og sender SMS’er til tilfældige russere

Denne uges Ekstremt Online står i kulturen og kulturformidlingens tegn. Jeg ser på om kultur, kunst og historie kan formidles og opleves digitalt og online eller om man skal rejse sig fra sofaen for at få en ordentlig kulturoplevelse. I sidste uge så jeg en VR-film i det Dansk Jødiske museum i København. Den hedder Nattens Ende og handler om Josef, der forsøger at flygte fra København til Sverige sammen med sin datter og sin kone i oktober 1943 under 2. verdenskrig. Det er en ret unik film - og en oplevelse, der stadig sidder i kroppen længe bagefter. Jeg får besøg af filmens producer Mikkel Skov og Janus Møller Jensen, som er direktør for Dansk Jødisk Museum for at tale om filmen og om vi kan komme for tæt på de meget ubehageligt ting, der blev gjort mod jøderne i Anden Verdenskrig. Og så skal vi anmelde internet-kultur, der beskæftiger sig med kultur, kunst og historisk formidling i indslaget ugens internet-kultur-anmeldelse. Jeg får besøg af kulturjournalist på Politiken og vært på Poptillægget Felix Thorsen Katzenelson og chefredaktør på onlinemagasinet OXY og debattør Katrine Blauenfeldt. Vi kigger på en række online tilbud, tjenester og personligheder der alle sammen prøver at gøre os klogere på kunst, kultur eller historie. Jeg taler også med Jacob Rosendal, der er marketingschef på Det Kgl Teater om deres streamingsatsning KGL Xtra, hvor man kvit og frit bl.a. kan streame svanesøen og mange andre forestillinger. LINKS: Felix Thorsen Katzenelson: <a href="https://www.instagram.com/felsefelse/" rel="noopener">https://www.instagram.com/felsefelse/</a> Katrine Blauenfeldt: <a href="https://www.instagram.com/katrineblauenfeldt/" rel="noopener">https://www.instagram.com/katrineblauenfeldt/</a> Nattens Ende (VR-film) Trailer: <a href="https://vimeo.com/636966694" rel="noopener">https://vimeo.com/636966694</a> Dansk Jødisk Museum: <a href="https://www.jewmus.dk/aktuelt/nyhedsvisning/cphdox-nattens-ende/" rel="noopener">https://www.jewmus.dk/aktuelt/nyhedsvisning/cphdox-nattens-ende/</a> Makropol: <a href="https://makropol.dk" rel="noopener">https://makropol.dk</a> KGL Xtra: <a href="https://kglteater.dk/xtra" rel="noopener">https://kglteater.dk/xtra</a> Brooke Pavek på TikTok: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@slaviccaesar Nerdwriter: <a href="https://www.youtube.com/user/Nerdwriter1" rel="noopener">https://www.youtube.com/user/Nerdwriter1</a> Kunst på OnlyFans: <a href="https://onlyfans.com/viennatouristboard" rel="noopener">https://onlyfans.com/viennatouristboard</a> Frederiksborg Virtuel Udstilling: <a href="https://www.360-foto.dk/dronningens-ansigter/" rel="noopener">https://www.360-foto.dk/dronningens-ansigter/</a> Jacob Geller: <a href="https://www.youtube.com/c/JacobGeller" rel="noopener">https://www.youtube.com/c/JacobGeller</a> Be Kind Rewind: <a href="https://www.youtube.com/channel/UCNiolZNLiJplmCCzqk9-czQ" rel="noopener">https://www.youtube.com/channel/UCNiolZNLiJplmCCzqk9-czQ</a> Defunctland: <a href="https://www.youtube.com/c/Defunctland/videos" rel="noopener">https://www.youtube.com/c/Defunctland/videos</a> Der er brugt lyd fra Svanesøen i podcasten: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=9cNQFB0TDfY&amp;ab_channel=pianushko" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=9cNQFB0TDfY&amp;ab_channel=pianushko</a>

Internet-Kultur-Anmelderne // Flugt fra nazister i VR // Stream Det Kgl. Teater fra sofaen

I cyberkrig er internettet det første offer. I dag kigger vi på, hvordan vores liv vil være, hvis internettet forsvinder i morgen. Er vi klar til en kold tyrker? Eller skal vi allerede nu begynde at afvænne os lidt i det daglige? Og hvad med samfundet - kan det kører rundt uden internettet eller har vi glemt at foretage os en kritisk risikovurdering af de systemer vi har bygget op? Jeg får besøg af Jesper Balslev, som er forfatter og ph.d. og fuldmægtig i analogiseringsstyrelsen. Jeg tager også en status på cyberkrigen mellem Rusland og rov sammen med Alexander Sjøberg. Han er journalist på Politiken og har beskæftiget sig indgående med russiske cyberangreb. Vi skal også lige have tjek på, hvad internettet egentligt overhovedet er og om det kan lukkes ned med et tryk på en knap eller om det måske er lidt mere kompliceret end det. Det får jeg hjælp af Toke Høiland-Jørgensen af. Han har en ph.d. i internettet og arbejder som linux-kerne-udvikler hos Red Hat. LINKS: Alexander Sjöberg på Twitter: <a href="https://twitter.com/alexsjoeberg" rel="noopener">https://twitter.com/alexsjoeberg</a> Alexander Sjöbergs artikel om cyberkrig: <a href="https://politiken.dk/udland/art8647006/Russerne-har-allerede-skabt-panik-og-de-har-ikke-engang-taget-de-tunge-cyberv%C3%A5ben-i-brug?shareToken=3VNu-8AAqbPQ" rel="noopener">https://politiken.dk/udland/art8647006/Russerne-har-allerede-skabt-panik-og-de-har-ikke-engang-taget-de-tunge-cyberv%C3%A5ben-i-brug?shareToken=3VNu-8AAqbPQ</a> Analogiseringsstyrelsen: <a href="https://analogist.dk" rel="noopener">https://analogist.dk</a> Toke Høiland-Jørgensen på Twitter: <a href="https://twitter.com/toke_dk" rel="noopener">https://twitter.com/toke_dk</a> Toke Høiland-Jørgensens hjemmeside: <a href="https://blog.tohojo.dk" rel="noopener">https://blog.tohojo.dk</a> Jesper Balslevs hjemmeside: <a href="https://jesperbalslev.dk" rel="noopener">https://jesperbalslev.dk</a> Radio, man kan oplade i hånden, som Alexander Sjöberg er helt oppe at køre over: <a href="https://www.amazon.com/American-Emergency-Smartphone-ARCFRX3-WXR/dp/B00HSHH5DI" rel="noopener">https://www.amazon.com/American-Emergency-Smartphone-ARCFRX3-WXR/dp/B00HSHH5DI</a> Der er brugt lyd fra: Web3, Blockchain, cryptocurrency: a threat or an opportunity? | Shermin Voshmgir | TEDxCERN <a href="https://www.youtube.com/watch?v=JPGNvKy6DTA&amp;t=54s&amp;ab_channel=TEDxTalks" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=JPGNvKy6DTA&amp;t=54s&amp;ab_channel=TEDxTalks</a> Anonymous Hackers Message To Russia <a href="https://www.youtube.com/watch?v=r-YttZJvTAM&amp;t=61s&amp;ab_channel=AnonymousSL" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=r-YttZJvTAM&amp;t=61s&amp;ab_channel=AnonymousSL</a>

Klar til, at internettet forsvinder på grund af krigen i cyberspace? Analogiseringsstyrelsen er!

Der er fortsat krig i Ukraine - og dermed i Europa. Og som med alle andre store konflikter og begivenheder, så får det sit eget liv på internettet. Krigen i Ukraine er ingen undtagelse. Krigen er fra første sekund blevet meme-ficeret, Rusland bliver latterliggjort, Putin bliver sammenlignet med Hitler, Ukraines præsident bliver helgengjort og idoliseret og hashtags som #tredjeverdenskrig, #wartok og #freeukraine trender. Hvad er det, memes kan, som passer godt til en situation som den i Ukraine lige nu? Hvad får folk til at lave memes om krigen og os andre til at erklærer digital sympati med ofrene? Med i programmet er både meme-mageren bag memeprofilen SlapKurs Martin Væver og forfatter og ekspert i digital kultur Katrine K Pedersen. Mediedækningen af krigen i Ukraine bliver kaldt racistisk. Politikerne bliver kaldt for hyklere, fordi de gerne vil hjælpe ukrainske flygtninge, men ikke syriske eksempelvis. Men der, hvor det er tydeligst og mest konkret er i videooptagelser ved grænsen til Ukraine delt på sociale medier. Her bliver mørke og sorte flygtninge fra ukraine skubbes bag i køen bag de hvide, de bliver råbt af, de bliver jagtet og på anden vis diskrimineret. Det er ubehageligt at blive konfronteret med, men måske er det nødvendigt for at vi kan forstå, hvordan de racistiske strukturer gennemsyrer alt - og naturligvis kommer frem, når mennesker er under pres og desperate. Det fortæller underviser og foredragsholder i antiracisme Mica Oh om i dagens Ekstremt Online. Derudover taler vi om, hvordan techgiganterne har håndteret al den misinformation, der flyder fra Russiske kanaler og om det er bedst bare at lukke for strømmen eller om det egentligt er meget fedt, at vi ved, hvilken fortælling Putin har skabt for sin befolkning her i vesten. Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen er med på en telefon. LINKS: Katrine K. Pedersens artikel på K-Forum: <a href="https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Koldkrig-paa-TikTok" rel="noopener">https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Koldkrig-paa-TikTok</a> Artikel om Cyberkrig i Politiken: <a href="https://politiken.dk/udland/art8647006/Russerne-har-allerede-skabt-panik-og-de-har-ikke-engang-taget-de-tunge-cyberv%C3%A5ben-i-brug?shareToken=3VNu-8AAqbPQ" rel="noopener">https://politiken.dk/udland/art8647006/Russerne-har-allerede-skabt-panik-og-de-har-ikke-engang-taget-de-tunge-cyberv%C3%A5ben-i-brug?shareToken=3VNu-8AAqbPQ</a> Europa i Krig, “Civile går i krig”: <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/krig-i-europa/id1610096109?i=1000552669004" rel="noopener">https://podcasts.apple.com/dk/podcast/krig-i-europa/id1610096109?i=1000552669004</a> Michael Bang Petersen: <a href="https://twitter.com/M_B_Petersen/status/1499377808740700161?s=20&amp;t=9MeJUMiYeTPgO9RDac6-Kw" rel="noopener">https://twitter.com/M_B_Petersen/status/1499377808740700161?s=20&amp;t=9MeJUMiYeTPgO9RDac6-Kw</a> Mica Oh: <a href="https://www.instagram.com/micaoh_dih/?hl=da" rel="noopener">https://www.instagram.com/micaoh_dih/?hl=da</a> Slap Kurs: <a href="https://www.instagram.com/slapkurs/?hl=da" rel="noopener">https://www.instagram.com/slapkurs/?hl=da</a> Ukraine på Twitter: Der er brugt lyd fra:: Hypocritical Media Coverage of Ukraine vs. the Middle East <a href="https://www.youtube.com/watch?v=2z9UyPurVok&amp;ab_channel=NowThisNews" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=2z9UyPurVok&amp;ab_channel=NowThisNews</a> Discrimination and racism as people flee Ukraine shared on social media <a href="https://www.youtube.com/watch?v=c17tY3tgOlQ&amp;ab_channel=GuardianNews" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=c17tY3tgOlQ&amp;ab_channel=GuardianNews</a> Story fra @korrineskyy på Instagram: <a href="https://www.instagram.com/p/CafZfHqj29N/" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/CafZfHqj29N/</a> Videoer fra Valerisssh på TikTok: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@valerisssh ALL CAPS om racisme under EM i fodbold: <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000529048528" rel="noopener">https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000529048528</a>

Er støtte-memes vor tids flyveblade? Også om racismen, vi ser ved Ukraines grænse på sociale medier

Denne episode er optaget mandag den 28. februar 2022. I sidste uge invaderede Rusland Ukraine og startede på den måde en krig i Europa. Det er blevet kaldt den største krigshandling i Europa siden anden verdenskrig. Men i modsætning til anden verdenskrig - så kan man denne gang følge med i krigen online på sociale medier. Det er ikke uden betydning, for et af de vigtigste våben i krigen er information. En af de sværeste ting i verden er at finde ud af, hvad der er op eller ned i en aktuel situation, hvis man kun følger med i strømmen på sociale medier. Det er svært i selv de simpleste begivenheder. Her nu har vi at gøre med en kompleks, uoverskuelig og konstant udviklende situation - det gør det ikke nemmere - tilføj så en række upålidelige kilder og forvirringstaktikker og propaganda og du har den aktuelle situation. Selvom informationsstrømmen kan være helt utroligt forvirrende og overvældende, så er der alligevel nogen, der har succes med at få noget brugbart ud af alle de videoer og billeder, der konstant bliver delt fra Ukraine på sociale medier. Der sidder nogle internet-detektiver i de såkaldte OSINT-netværk rundt omkring i verden og stykker informationer sammen fra det her materiale, der faktisk danner et ret klart billede af situationens udvikling og om det Putin fortæller stemmer overens med virkeligheden. Jeg får besøg af Valentyna Shapovalova som er ph.d. i medievidenskab ved Københavns Universitet og forsker i Russisk propaganda og desinformation i traditionelle medier og phd. studerende Christiern Santos Rasmussen, der forsker i mis- og disinformation og Russisk informationskrigsførelse på European University Institute. Jeg taler også med Eva Fog Noer, der er digital pædagog og beroliger børn på TikTok, der er bekymrede for om 3. verdenskrig er ved at bryde ud og prøver at rydde op i misforståelser og misinformationer på platformen. LINKS: Valentyna Shapovalova på Twitter: <a href="https://twitter.com/vasha01" rel="noopener">https://twitter.com/vasha01</a> Christiern Santos Rasmussen på Twitter: <a href="https://twitter.com/ChristiernR" rel="noopener">https://twitter.com/ChristiernR</a> Eva Fog Noer på TikTok: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@evafog Eva Fog Noer på Twitter: <a href="https://twitter.com/evafogdk" rel="noopener">https://twitter.com/evafogdk</a> Mere om OSINT: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Open-source_intelligence" rel="noopener">https://en.wikipedia.org/wiki/Open-source_intelligence</a> #OSINT: <a href="https://twitter.com/hashtag/OSINT?src=hashtag_click" rel="noopener">https://twitter.com/hashtag/OSINT?src=hashtag_click</a> Der er brugt lyd fra: Putin declares military offensive in Ukraine as invasion starts <a href="https://www.youtube.com/watch?v=_5YeX8eCLgA&amp;ab_channel=TheTelegraph" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=_5YeX8eCLgA&amp;ab_channel=TheTelegraph</a> Russian Invasion of Ukraine - Combat Footage Compilation <a href="https://www.youtube.com/watch?v=IjfWU5D7c2M&amp;ab_channel=MonotrematicStudios" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=IjfWU5D7c2M&amp;ab_channel=MonotrematicStudios</a> New satellite images show 40-mile-long Russian military convoy <a href="https://www.youtube.com/watch?v=8D8lqYLUN8Y&amp;t=21s&amp;ab_channel=CNN" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=8D8lqYLUN8Y&amp;t=21s&amp;ab_channel=CNN</a> Russian Invasion of Ukraine - Combat Footage Compilation <a href="https://www.youtube.com/watch?v=IjfWU5D7c2M&amp;t=1s&amp;ab_channel=MonotrematicStudios" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=IjfWU5D7c2M&amp;t=1s&amp;ab_channel=MonotrematicStudios</a> TikTok-videoer: ​​<a href="https://vm.tiktok.com/ZMLA4RgQ4/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLA4RgQ4/</a> <a href="https://vm.tiktok.com/ZMLA4L5pd/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLA4L5pd/</a> <a href="https://vm.tiktok.com/ZMLAXgF3x/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLAXgF3x/</a> <a href="https://vm.tiktok.com/ZMLAXne7N/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLAXne7N/</a>

Krig i Europa - og på TikTok, Twitter, Instagram og alle andre steder på nettet

Det her er Ekstremt Online og her i programmet dyrker vi det smukke og det grimme ved internettet. I denne episode taler vi om Facebooks image og om Meta er i krise - og om hvordan det er at være afhængig af et firma og en platform, som man egentligt ikke bryder sig om - og som måske heller ikke bryder sig om en. Vi taler også om Zuckerbergs nye slogan: “Meta, metamates, me”. Anton Gade-Nielsen taler med Winni Johansen, som er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet og som har arbejdet med krisens anatomi, krisekommunikation og virksomhedsledelse i over 20 år. Morten Saxnæs fra reklamebureauet @Co er ekspert i digital kommunikation og strategi og vært på podcasten 56k om internettet. Han er med for at tale om den image-krise, som Facebook og Meta befinder sig i lige nu - og om de kan overleve alt. Og hvis ikke - hvad skal så erstatte det? Til sidst kommer Clara Philippa Andersen på besøg. Hun er direktør i virksomheden Peech, der sælger sexlegtøj igennem Instagram, som jo hader sex og nøgne kroppe. Hvordan er det at være afhængige af en platform, som man egentligt har det lidt stramt med - og som også har det lidt stramt med det produkt man prøver at bruge platformen til at sælge… Vi vender også lige Kanye West og hans Instagram-profil og nye dokumentar i indslaget Ugens Internet-drama / Ugens anbefaling. Her er manden bag meme-profilen “Ting Jeg Synes Er Sjovt” med. Han hedder Christian Mandrup og er med på en telefon til allersidst. Vil du i kontakt med mig - så find mig på Instagram eller Twitter og slide ind i mine DMs: <a href="https://www.instagram.com/antongaden/?hl=da" rel="noopener">https://www.instagram.com/antongaden/?hl=da</a> <a href="https://twitter.com/antongaden" rel="noopener">https://twitter.com/antongaden</a> LINKS: Winni Johansen: <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/winni-johansen(6e243825-bbe2-45b0-abf6-80c77ee5d238).html" rel="noopener">https://pure.au.dk/portal/da/persons/winni-johansen(6e243825-bbe2-45b0-abf6-80c77ee5d238).html</a> Morten Saxnæs: <a href="https://twitter.com/mortensax" rel="noopener">https://twitter.com/mortensax</a> @Co: <a href="https://www.andco.dk" rel="noopener">https://www.andco.dk</a> Ting Jeg Synes Er Sjovt: <a href="https://www.instagram.com/ting_jeg_synes_er_sjovt/?hl=da" rel="noopener">https://www.instagram.com/ting_jeg_synes_er_sjovt/?hl=da</a> PEECH på Instagram: <a href="https://www.instagram.com/peech_dk/?hl=da" rel="noopener">https://www.instagram.com/peech_dk/?hl=da</a> Der er brugt lyd fra følgende YouTube- og TikTok-videoer: Facebookers Now Called Metamates <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ZkRK4cfgo6Y&amp;ab_channel=TWiTTechPodcastNetwork" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=ZkRK4cfgo6Y&amp;ab_channel=TWiTTechPodcastNetwork</a> Mark Zuckerberg is now a Metamate <a href="https://www.youtube.com/watch?v=-vN3b6dW2W4&amp;ab_channel=LaterClips" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=-vN3b6dW2W4&amp;ab_channel=LaterClips</a> What are ‘Metamates?’ <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Ucjs8mBK-4o&amp;ab_channel=KTLA5" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=Ucjs8mBK-4o&amp;ab_channel=KTLA5</a> Kanye Explaining "I Am A God" from Yeezus <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Ge33hrlN2Uc&amp;ab_channel=HassanBazzi" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=Ge33hrlN2Uc&amp;ab_channel=HassanBazzi</a> Sinead Bovell på TikTok: <a href="https://vm.tiktok.com/ZMLhCwXaD/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLhCwXaD/</a> BonJenn på TikTok: ​​<a href="https://vm.tiktok.com/ZMLhX8rkN/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLhX8rkN/</a> Dylan Page på TikTok: ​​<a href="https://vm.tiktok.com/ZMLhXjuw2/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLhXjuw2/</a> NoahGlennCarter på TikTok: ​​<a href="https://vm.tiktok.com/ZMLhCvm7d/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLhCvm7d/</a> Xur’s Minister og Propaganda på TikTok: ​​<a href="https://vm.tiktok.com/ZMLhXJG1g/" rel="noopener">https://vm.tiktok.com/ZMLhXJG1g/</a>

Hvis Facebook lavede tøj, ville du så gå i deres seneste kollektion?  🤯 // MetaMates, dildoer og Kanye

Musikstreamingstjenesten Spotify kom i modvind, da en række musikere - med Neil Young i front - truede med at trække deres musik fra Spotify, hvis der ikke kom styr på al den misinformation, de følte, blev spredt i podcasten The Joe Rogan Experience. Det er en helt utrolig populær podcast, som Spotify i maj 2020 betalte 100 milioner dollars for at have liggende eksklusivt på deres platform. Seneste har den amerikanske sanger India Arie også bedt om at få sin musik trukket - det var ikke på grund af misinformationer, men på grund af racistisk sprogbrug og racistiske jokes i podcasten. Hun lavede en story på Instagram, med en compilation af Rogans brug af N-ordet. Hvem er Joe Rogan og hvorfor er hans podcast så populær? Det fortæller Frederik Dirks Gottleb om. Han er vært på podcasten Flyvende Tallerken på DR, han er serie- og streaming-ekspert og derudover er han manuskriptforfatter. Han har selv lyttet til Joe Rogan i rigtig mange år. Mikkel Flyverbom er i studiet og taler om Spotifys rolle og ansvar i denne sag. Det ligner jo en situation, som mange andre platforme også har stået i. Det unikke her er altså, at Spotify ikke bare stiller deres tjeneste til rådighed for Joe Rogan og hans podcast, som de selv siger - nej de har betalt 100 millioner dollars - altså knao 650 millioner danske kroner - for at have eneret på podcasten. Det ligger kun på Spotify - det er deres. Flyverbom er professor mso på kommunikation og digitale transformationer ved Institut for Ledelse, Kommunikation og Samfund på Copenhagen Business School, hvor han også leder forskningsplatformen Digital Transformations Webudvikler Anders Skouboe har oversat spillet Wordle og udviklet den danske version Wørdle. Mød ham til sidst i programmet. Programmets vært er Anton Gade-Nielsen. Vil du i kontakt med mig, så find mig på Instagram eller Twitter - jeg hedder @antongaden begge steder. LINKS: Joe Rogan Experience: <a href="https://open.spotify.com/show/4rOoJ6Egrf8K2IrywzwOMk?si=0506ffccf003469f" rel="noopener">https://open.spotify.com/show/4rOoJ6Egrf8K2IrywzwOMk?si=0506ffccf003469f</a> Mikkel Flyverbom: <a href="https://www.cbs.dk/en/research/departments-and-centres/department-of-management-society-and-communication/staff/mfmsc" rel="noopener">https://www.cbs.dk/en/research/departments-and-centres/department-of-management-society-and-communication/staff/mfmsc</a> Frederik Dirks Gottlieb på Instagram: <a href="https://www.instagram.com/frederikdirks/?hl=da" rel="noopener">https://www.instagram.com/frederikdirks/?hl=da</a> Flyvende Tallerken med Frederik Dirks Gottlieb: <a href="https://www.dr.dk/lyd/special-radio/flyvende-tallerken" rel="noopener">https://www.dr.dk/lyd/special-radio/flyvende-tallerken</a> Wordle: <a href="https://www.nytimes.com/games/wordle/index.html" rel="noopener">https://www.nytimes.com/games/wordle/index.html</a> Wørdle: <a href="https://xn--wrdle-vua.dk" rel="noopener">https://xn--wrdle-vua.dk</a> Letterle: <a href="https://edjefferson.com/letterle/" rel="noopener">https://edjefferson.com/letterle/</a> Worldle: <a href="https://worldle.teuteuf.fr" rel="noopener">https://worldle.teuteuf.fr</a> Nerdle: <a href="https://nerdlegame.com" rel="noopener">https://nerdlegame.com</a> Der er blevet brugt lyd fra: India Aries Instagra-story om Joe Rogan: <a href="https://www.instagram.com/stories/highlights/17847040100721530/" rel="noopener">https://www.instagram.com/stories/highlights/17847040100721530/</a> Scientists call out Spotify for misinformation on Joe Rogan's podcast <a href="https://www.youtube.com/watch?v=4RahLVanDf4&amp;t=171s&amp;ab_channel=CNN" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=4RahLVanDf4&amp;t=171s&amp;ab_channel=CNN</a> Joe Rogan siger undskyld: <a href="https://www.instagram.com/p/CZlnH8MAb8L/" rel="noopener">https://www.instagram.com/p/CZlnH8MAb8L/</a>

Joe Rogan aka. Spotifys 100 millioner dollars problem 💰🤭

Dette er Ekstremt Online. Programmet, der dyrker det smukke og det grumme ved internettet. I dag handler det om web3. Jeg får virtuelt besøg i studiet af Esben Hardenberg - han er techjournalist og tidligere vært på Kortsluttet på P1 og han skal forsøge at forklare mig og jer, hvad web3 er - som om vi er femårige børn. Michael Jeppesen - kendt fra radio og tv - er stifter af og CEO hos MUST - et kreativt kommunikationsbureau i København. Han har kastet sig over NFT-feltet sammen med verdens bedste skak-spiller Magnus Carlsen i firmaet Chess Champs, hvor man kan købe og eje ikoniske skak-øjeblikke og andre skak-samleobjekter som NFT. Til sidst skal vi møde manden bag en app, der gør det mere besværligt at bruge sociale medie-apps på vores smartphone. App’en hedder One Sec og manden bag hedder Frederik Riedel og bor i Berlin. Vært på programmet er Anton Gade-Nielsen, som kan findes på Instagram og Twitter under @antongaden LINKS: Esben Hardenberg på Twitter: <a href="https://twitter.com/EsbenHardenberg" rel="noopener">https://twitter.com/EsbenHardenberg</a> Michael Jeppesen på LinkedIn: <a href="https://www.linkedin.com/in/michaeljeppesen" rel="noopener">https://www.linkedin.com/in/michaeljeppesen</a> MUST: <a href="https://www.mu.st" rel="noopener">https://www.mu.st</a> Chess Champions: <a href="https://chesschamps.io/about" rel="noopener">https://chesschamps.io/about</a> One Sec (app): <a href="https://one-sec.app" rel="noopener">https://one-sec.app</a> Frederik Riedel på Twitter: <a href="https://twitter.com/frederikRiedel" rel="noopener">https://twitter.com/frederikRiedel</a> Der er brugt lyd fra disse youtube-videoer: What is Web 3.0? (Explained with Animations) <a href="https://www.youtube.com/watch?v=nHhAEkG1y2U&amp;ab_channel=WhiteboardCrypto" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=nHhAEkG1y2U&amp;ab_channel=WhiteboardCrypto</a> Is Web3 all Hype? Top 10 Web 3.0 Questions &amp; Answers <a href="https://www.youtube.com/watch?v=wHTcrmhskto&amp;ab_channel=Fireship" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=wHTcrmhskto&amp;ab_channel=Fireship</a> Why Elon Musk HATES Web3 <a href="https://www.youtube.com/watch?v=UXoHXG9fmJw&amp;ab_channel=JohnCoogan" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=UXoHXG9fmJw&amp;ab_channel=JohnCoogan</a> Web3, Blockchain, cryptocurrency: a threat or an opportunity? | Shermin Voshmgir | TEDxCERN <a href="https://www.youtube.com/watch?v=JPGNvKy6DTA&amp;t=623s&amp;ab_channel=TEDxTalks" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=JPGNvKy6DTA&amp;t=623s&amp;ab_channel=TEDxTalks</a> Chess Champs NFT collection. Launching Sept. 25 <a href="https://www.youtube.com/watch?v=3y6zdI5i414" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=3y6zdI5i414</a>

Michael Jeppesen om Web3: “Jeg tror på, at blockchain kommer til at redde hele verden”

Tiden vi brugte på internettet: Det var den bedste tid og den værste tid. Det var årene for fornuft og årene for idioti. Det var en epoke for sammenhold og en epoke for splittelse. En tid, hvor sandhed og usandheder var at vente. Det var håbets forår og fortvivlelsens vinter. En tid, hvor vi værnede om vores dyrebare opmærksomhed og hvor vi lod den ofre. Kan vi undvære det eller vil vi for al evighed være Ekstremt Online? Dette er Ekstremt Online. Et nyt program, hvor vi dyrker det smukke og det grimme ved internettet. For det er begge dele og det skal vi enten lære at leve med eller også skal vi finde en måde at lave det om på det. I første episode får vi lige afløb for vores trang til at tale om “den demokratiske samtale”. Så er det ligesom ordnet. Med i studiet er politisk chef for Meta (the artist formerly known as Facebook) Martin Ruby og phd. og professor i formel filosofi Vincent Hendricks. De er enige i, at Facebook har en stor rolle i vores liv og samfund - men de er uenige i stort set alt, hvad der kommer bagefter… Vi ringer også til Formanden for Folketinget Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet som fortæller, hvorfor præsidiet i forrige uge lod en høring om emnet afholde i Folketingets Landstingssal. Når vi er færdige med at tale om den demokratiske samtale skal vi også have det lidt sjovt. Derfor ringer jeg til Mette Skammeritz, som er konceptudvikler ved Holm Kommunikation, meme-mager ved Skammekrogen og TikTok-ekspert. Vi taler om Francis Bourgeois, som er internettets største togentusiast og ny reklamesøjle for Gucci… Programmet er produceret på og af ENIGMA - museum for post, tele og kommunikation for 24syv. Vært: Anton Gade-Nielsen Har du tips, skriv til mig på Twitter eller Instagram: @antongaden LINKS: Høringen i Folketinget: <a href="https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2021/11/some-hoering" rel="noopener">https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2021/11/some-hoering</a> Sandhedsministeriet af Vincent Hendricks og Camilla Mehlsen: <a href="https://butik.information.dk/products/sandhedsministeriet-1" rel="noopener">https://butik.information.dk/products/sandhedsministeriet-1</a> Facebooks Fællesskabsregler: <a href="https://www.facebook.com/communitystandards/introduction" rel="noopener">https://www.facebook.com/communitystandards/introduction</a> Skammekrogen: <a href="https://www.instagram.com/skammekrogen/" rel="noopener">https://www.instagram.com/skammekrogen/</a> Francis Bourgeois på TikTok: <a href="https://www.tiktok.com/" rel="noopener">https://www.tiktok.com/</a>@francis.bourgeois Gucci + Bourgeois: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=tcHYVjWn-TI&amp;ab_channel=KeighleyandWorthValleyRailway" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=tcHYVjWn-TI&amp;ab_channel=KeighleyandWorthValleyRailway</a>

"Ville du give penge for en reklamefri Facebook-profil?" 💰 Martin Ruby vs. Vincent Hendricks.

Tiden vi brugte på at være online: Det var den bedste tid og den værste tid. Det var årene for fornuft og årene for idioti. Det var en epoke for sammenhold og en epoke for splittelse. En tid, hvor sandhed og usandheder var at vente. Det var håbets forår og fortvivlelsens vinter. En tid, hvor vi værnede om vores dyrebare opmærksomhed og hvor vi lod den ofre. Kan vi undvære det eller vil vi for al evighed være Ekstremt Online?

Velkommen til Ekstremt Online

Ekstremt Online elsker internettet. Fordi det er ukontrolleret, endeløst og vildt. Det er også derfor vi hader det. Eller - vi hader, hvad det gør ved os mennesker. Vi bliver en flok notifikations-junkier, der ikke mærker vores handlingers konsekvenser, når vi er online. Og så tér vi os som forrykte. Og techgiganterne selv? De tjener kassen på vores forråelse. Kan vi nå at rette op? Kan vi få det gode uden det dårlige? Vi prøver!